Sag anlagt den 1. februar 2021 – Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien

(Sag C-60/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og V. Uher, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Kongeriget Belgien

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 28 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter

der ikke gives fradrag for forsørgelsesydelser eller kapitalbeløb i stedet for sådanne ydelser og tillægsydelser i skattepligtig indkomst til bidragspligtige, der ikke er hjemmehørende i Belgien og dér modtager mindst 75% af deres erhvervsindkomst, og som ikke har ret til samme fradrag i deres bopælsmedlemsstat på grund af deres lave skattepligtige indkomst i denne medlemsstat.

Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har Kommissionen fremsat et enkelt anbringende om, at den pågældende lovgivning kan afholde ikke-hjemmehørende skattepligtige fra at udøve de frie bevægeligheder, der er sikret ved traktaterne, og navnlig arbejdskraftens frie bevægelighed, som er fastsat i artikel 45 TEUF og EØS-aftalens artikel 28.

En ikke-hjemmehørende skattepligtig, som ikke i Belgien oppebærer mindst 75% af sin erhvervsindkomst og som ikke faktisk har ret til fradrag for forsørgelsesydelser i sin bopælsmedlemsstat, eftersom den pågældende ikke oppebærer tilstrækkelig skattepligtig indkomst i denne stat, fratages af den belgiske lovgivning muligheden for ethvert fradrag for disse ydelser. Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, og bl.a. dom af 10. maj 2012 i sag C-39/10, Kommissionen mod Estland, at i et sådant tilfælde tilkommer det beskæftigelsesstaten at tage hensyn til den ikke-hjemmehørende skattepligtiges personlige og familiemæssige forhold.

____________