Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 3. december 2003

i sag T-208/01, Volkswagen AG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (1)

("Konkurrence ─ bilforhandling ─ artikel 81, stk. 1, EF ─ prisaftale ─ aftalebegrebet ─ bevis for en aftales eksistens")

(Processprog: tysk)

I sag T-208/01, Volkswagen AG, Wolfsburg (Tyskland), ved avocat R. Bechtold, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: W. Mölls), hvorunder der principalt er nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2001/711/EF af 29. juni 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/F-2/36.693 ─ Volkswagen) (EFT L 262, s. 14) og subsidiært om nedsættelse af den sagsøgeren pålagte bøde, har Retten (Fjerde Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne P. Mengozzi og M. Vilaras; justitssekretær: fuldmægtig D. Christensen, den 3. december 2003 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)    Kommissionens beslutning 2001/711/EF af 29. juni 2001 om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 (sag COMP/F-2/36.693 ─ Volkswagen) annulleres.

2)    Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EFT C 331 af 24.11.2001.