Language of document : ECLI:EU:T:2003:234

Sommaires

Sag T-71/02


Classen Holding KG
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)


»EF-varemærker – antagelse af klage til behandling ved appelkammeret – formkrav – indgivelse af en skriftlig begrundelse for klagen – frist for indgivelse af begæring om restitutio in integrum – artikel 59 og 78 i forordning (EF) nr. 40/94«


Sammendrag af dom

1.
EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – restitutio in integrum – frist for indgivelse af begæringen – begyndelsestidspunkt

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 78, stk. 2)

2.
EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – restitutio in integrum – begæring – formkrav

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 78, stk. 1 og 3)

3.
EF-varemærker – klagesag – klagesagens frist og form – indgivelse inden for fristen af en skriftlig begrundelse for klagen – betingelse for antagelse til realitetsbehandling

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 59; Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 49)

1.
Tomånedersfristen for indgivelse af en begæring om restitutio in integrum, der er fastsat i artikel 78, stk. 2, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, begynder at løbe ved ophøret af den hindring, som følge af hvilken ansøgeren ikke har været i stand til at overholde en frist over for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), og ikke på det tidspunkt, hvor Harmoniseringskontoret giver meddelelse om en eventuel forsinkelse vedrørende den handling, der skal foretages.

(jf. præmis 41)

2.
Det fremgår klart af artikel 78, stk. 1 og 3, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at anmodningen om restitutio in integrum skal fremgå af en begæring, der skal begrundes, og som skal angive de omstændigheder, den støttes på. Anmodningen om restitutio in integrum skal derfor udgøre en særskilt akt, der er forskellig fra den akt, hvorved klagen indgives.

(jf. præmis 44)

3.
I betragtning af ordlyden af artikel 59 i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, sammenholdt med regel 49 i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94, er indgivelsen af en skriftlig begrundelse for klagen inden for en frist på fire måneder fra meddelelsen om den anfægtede afgørelse en betingelse for antagelse til realitetsbehandling af en klagesag mod for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(jf. præmis 53 og 54)