RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Anden Afdeling)

24. juni 2016

Sag F-142/11 RENV

Erik Simpson

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – hjemvisning til Personaleretten efter ophævelse – tjenestemænd – forfremmelse i lønklasse – afgørelse om ikke forfremme sagsøgeren til lønklasse AD 9, efter at han havde bestået en almindelig udvælgelsesprøve til lønklasse AD 9 – begrundelsespligt – ligebehandling – åbenbart urigtigt skøn – procesreglementets artikel 81 – åbenbart ugrundet søgsmål«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Erik Simpson har nedlagt påstand dels om annullation af afgørelsen af 9. december 2010, hvorved Rådet for Den Europæiske Union afslog hans ansøgning om forfremmelse til lønklasse AD 9, efter at han havde bestået den almindelige udvælgelsesprøve EPSO/AD/113/07 afholdt med henblik på ansættelse af, bl.a. estisksprogede, kontorchefer i lønklasse AD 9, på området for oversættelse, og af afgørelsen af 7. oktober 2011 om afslag på hans klage, dels om, at Rådet tilpligtes at erstatte det lidte tab samt betale sagsomkostningerne.

Udfald:      Rådet for Den Europæiske Union frifindes. Erik Simpson bærer sine egne omkostninger i sag F-142/11, sag T-130/14 P og sag F-142/11 RENV og betaler Rådets omkostninger i sag F-142/11. Rådet bærer sine egne omkostninger i sag T-130/14 P og sag F-142/11 RENV.

Sammendrag

Tjenestemænd – ligebehandling – begreb – grænser

En forskellig behandling, der er begrundet i et objektivt og sagligt kriterium, og som står i rimeligt forhold til det formål, som forfølges med den pågældende forskel, udgør ikke en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. Et af de objektive og saglige kriterier, der kan begrunde, at tjenestemænd behandles forskelligt, er tjenestens interesse. Administrationen har et vidt skøn ved fastlæggelsen af de foranstaltninger, der kan iværksættes i tjenestens interesse, hvilket indebærer, at Unionens retsinstanser ved prøvelsen af, om ligebehandlingsprincippet er overholdt, kun skal vurdere, om den berørte institution har foretaget en differentiering, som er vilkårlig eller åbenbart i strid med tjenestens interesse.

(jf. præmis 46 og 47)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom af 16. marts 2004, Afari mod ECB, T-11/03, EU:T:2004:77, præmis 65

Personaleretten: dom af 19. oktober 2006, De Smedt mod Kommissionen, F-59/05, EU:F:2006:105, præmis 76, af 23. januar 2007, Chassagne mod Kommissionen, F-43/05, EU:F:2007:14, præmis 91, og af 25. februar 2010, Pleijte mod Kommissionen, F-91/08, EU:F:2010:13, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis