Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 31. januar 2005 af Micronas GmbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag T-45/05)

(Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 31. januar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af Micronas GmbH, Freiburg im Breisgau (Tyskland), ved Rechtsanwalt G. Herr.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelse truffet den 12. november 2004 af Andet Appelkammer - sag R 366/2004-2 - 3D-Panorama annulleres, for så vidt ansøgningen om registrering af EF-varemærket "3D-Panorama" for varerne "elektroniske kredsløb, integrerede kredsløb, særlig halvleder-chips" i klasse 9 blev afslået.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:
Sagsøgeren.
EF-varemærket, der søges registreret:
Ordmærket "3D-Panorama" for varer i klasse 9 (Apparater inden for underholdningselektronik, særlig TV-apparater, videobåndoptagere, radiomodtagere, elektroniske kredsløb, integrerede kredsløb, særlig halvleder-chips; software) - ansøgning nr. 2871218.

Undersøgerens afgørelse:
Afslag på registrering for alle de ansøgte varer

Appelkammerets afgørelse:
Afslag på sagsøgerens klage.
Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 ved den anfægtede afgørelse, eftersom ordkombinationen 3D-Panorama for varerne "elektroniske kredsløb, integrerede kredsløb, særlig halvleder-chips" hverken er udelukkende beskrivende eller mangler fornødent særpræg.

____________