Language of document : ECLI:EU:T:2006:370





Rettens dom (Tredje Afdeling) af 30. november 2006 – Camper mod KHIM – JC (BROTHERS by CAMPER)

(sag T-43/05)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket BROTHERS by CAMPER – ældre nationale figurmærker BROTHERS – afvisning – relativ registreringshindring – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 86-88 og 91)

Angående

Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 29. november 2004 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 170/2004-1) vedrørende en indsigelsessag mellem JC AB og Camper SL.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Camper, SL

EF-varemærket, der søges registreret:

Figurmærket BROTHERS by CAMPER for varer og tjenesteydelser i klasse 18, 25 og 39 – ansøgning nr. 1954601

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

JC AB

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:

Det svenske, finske og danske firgurmærke BROTHERS for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse:

Indsigelsen forkastet, for så vidt den støttedes på den ældre svenske registrering; indsigelsen taget til følge for dele af de anfægtede varer, for så vidt den støttedes på den ældre danske og finske registrering

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.

3)

Intervenienten bærer sine egne omkostninger.