Language of document :

Sag anlagt den 12. november 2010 - Google mod KHIM - Giersch Ventures (GMail)

(Sag T-527/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Google, Inc. (Wilmington, USA) (ved advokaterne M. Kinkeldey og A. Bognár)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Giersch Ventures LLC (Los Angeles, USA)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 8. september 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 342/2010-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Google, Inc.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "GMail" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42 - EF-varemærkeansøgning nr. 5685136

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Giersch Ventures LLC

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering nr. 30666860 af ordmærket "G-mail" registreret for bl.a. varer og tjenesteydelser i klasse 9, 38 og 42; tysk varemærkeregistrering nr. 30025697 af figurmærket "G-mail ..... und die Post geht richtig ab" for tjenesteydelser i klasse 38, 39 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret begik en fejl ved (i) dets visuelle sammenligning af det omstridte varemærke og det ældre varemærke, (ii) ved ikke at tage hensyn til de omhandlede forbrugeres opfattelse, (iii) ved at antage, at ordbestanddelene i sammensatte varemærker altid er mere dominerende end de visuelle elementer og ved i den henseende at bortse fra retspraksis, (iv) ved at fastslå, at det ældre varemærke i sin helhed ikke skulle anses for at have en ringe grad af særpræg og (v) ved at fastslå, at sagsøgerens argumenter vedrørende betydningen af en visuel sammenligning i forhold til en fonetisk sammenligning ikke var relevante.

____________