RETTENS DOM (Appelafdelingen)

26. juni 2014

Sag T-20/13 P

Luigi Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Appel – personalesag – tjenestemænd – pensioner og invaliditetsydelse – pension grundet invaliditet – invaliditetsudvalg – sammensætning – udpegelse af læger – den berørte tjenestemands manglende udpegelse af den anden læge – præsidenten for Domstolens udpegelse af den anden læge – udpegelse af den tredje læge ved enighed mellem den første og anden læge – artikel 7 i bilag II til vedtægten – afvisning af sagen i første instans efter Rettens hjemvisning«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 6. november 2012 i sag F-41/06 RENV, Marcuccio mod Kommissionen, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Luigi Marcuccio bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger i forbindelse med appelsagen.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – ugyldighed – invaliditetsudvalg – sammensætning – udpegelse af læger – udpegelse af den tredje læge efter fælles aftale mellem den første og anden udpegede læge eller, i mangel af enighed, af Domstolens præsident – ændring af valg som følge af erstatning af den første og den anden læge – tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, bilag II, art. 7)

2.      Tjenestemænd – ugyldighed – invaliditetsudvalg – sammensætning – udpegelse af læger – ingen tilbagetrækning af udpegelsen af den første tredje læge før udpegelsen af en ny tredje læge – vedtagelse af udpegelsen af den nye tredje læge i henhold til anden procedure end ved udpegelsen af den første tredje læge – tilsidesættelse af princippet om retsakters overensstemmelse – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, bilag II, art. 7)

3.      Tjenestemænd – ugyldighed – invaliditetsudvalg – sammensætning – udpegelse af læger – ændring af valget – tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, bilag II, art. 7)

4.      Tjenestemænd – rettigheder og forpligtelser – loyalitetspligt – begreb – rækkevidde – forpligtelse til at samarbejde med Invaliditetsudvalget i tilfælde af sidstnævntes anmodning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 21)

5.      Tjenestemænd – sygeorlov – lægeundersøgelse – indhold – administrationens skønsbeføjelse – domstolskontrol – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 59, stk. 1, tredje afsnit)

6.      Tjenestemænd – ugyldighed – invaliditetsudvalg – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 9, stk. 2 og 3)

1.      I henhold til artikel 7, stk. 3, i bilag II til vedtægten beskikker præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol på embeds vegne den tredje læge på initiativ af en af parterne inden for en frist på to måneder fra udpegelsen af den anden læge, såfremt der ikke er enighed om udpegelsen af den tredje læge. Ifølge artikel 7, stk. 1, i bilag II til vedtægten udpeges den tredje læge efter fælles aftale mellem de to læger, som er udpeget af den institution, som den pågældende tjenestemand tilhører, og af den pågældende tjenestemand selv.

Den fælles aftale mellem de to således udpegne læger om udpegning af den tredje læge har nemlig forrang for Den Europæiske Unions Domstols præsidents udpegelse på embeds vegne, som kun finder sted og er gyldig, såfremt der ikke er enighed om udpegelsen af den tredje læge mellem de to omhandlede læger. Særligt gælder, at i en situation, hvor en læge, som oprindeligt er udpeget af institutionen eller af den pågældende tjenestemand eller endog disse to læger ikke længere står til rådighed og derfor skal erstattes af andre læger, er det ikke hensigtsmæssigt for Invaliditetsudvalgets arbejde, at disse to læger skal beholde den allerede udpegede tredje læge. I deres egenskab af læger, som er udpeget af institutionen og af den pågældende tjenestemand, skal disse kunne udøve de beføjelser fuldt ud, som er tillagt dem i henhold til artikel 7, stk. 1, i bilag II til vedtægten. Disse læger skal kunne blive enige om en anden læge.

(jf. præmis 89 og 90)

2.       Inden for rammerne af en invaliditetsprocedure er princippet om retsakters overensstemmelse ikke blevet tilsidesat ved, at udpegelsen af en ny tredje læge hverken skete efter en tilbagetrækning af Domstolens præsidents udpegelse af den første tredje læge i Invaliditetsudvalget, eller ved, at den ikke blev vedtaget på samme måde som udpegelsen af sidstnævnte. Artikel 7, stk. 1, i bilag II til vedtægten kræver nemlig kun, at den tredje læge udpeges efter fælles aftale mellem de to læger, som udpeges af institutionen og den pågældende tjenestemand. Formålet med artikel 7, stk. 3, i bilag II til vedtægten er at afhjælpe i tilfælde af manglende enighed mellem disse to læger. Præsidenten for Den Europæiske Unions Domstols udpegelse på embeds vegne af den tredje læge erstatter således, undtagelsesvis, den udpegelse, der generelt gennemføres efter fælles aftale mellem de to omhandlede læger. Derfor kan præsidenten for Den Europæiske Unions Domstols udpegelse ikke have en anderledes karakter end den, som er gennemført af de to omhandlede læger. Domstolens præsidents udpegelse ex officio af en tredje læge er således ikke en akt af retlig karakter, men en akt af administrativ karakter.

(jf. præmis 93)

Henvisning til:

Retten: 3. juni 1997, sag T-196/95, H mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 133, og II, s. 403, præmis 80

3.      Den progressive udskiftning af et eller flere medlemmer af et Invaliditetsudvalg, selv hvor det medfører en fuldstændig ændring af udvalgets sammensætning, medfører ikke automatisk, at udvalget ophører med at eksistere, eller at dets mandat bortfalder.

(jf. præmis 100)

4.      Inden for rammerne af en invaliditetsprocedure er den gentagne afståelse fra at samarbejde med Invaliditetsudvalget ikke i overensstemmelse med den loyalitets- og samarbejdspligt, der påhviler alle tjenestemænd i medfør af vedtægtens artikel 21, stk. 1.

(jf. præmis 103)

Henvisning til:

Retten: 7. marts 1996, sag T-146/94, Williams mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A, s. 103, og II, s. 329, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis

5.      I henhold til vedtægtens artikel 59, stk. 1, tredje afsnit, kan en institution på et hvilket som helst tidspunkt lade en tjenestemand på sygeorlov underkaste en lægeundersøgelse. Hvad angår indholdet af denne undersøgelse tilkommer det den institutionens lægetjeneste, som den pågældende tjenestemand tilhører, på baggrund af tjenestemandens helbredstilstand at afgøre, hvilken type af undersøgelser der er hensigtsmæssige eller nødvendige, selv hvis det drejer sig om psykiatriske tests, idet en sådan afgørelse ikke er underlagt Rettens kontrol, medmindre der er tale om åbenlyse fejl.

(jf. præmis 105 og 106)

6.      Artikel 9, stk. 3, i bilag II til vedtægten bestemmer, at Invaliditetsudvalgets arbejde er fortroligt. Baggrunden for, at Invaliditetsudvalgets arbejde er fortroligt, skyldes arbejdets karakter, indhold og lægelige følgevirkninger. Ansættelsesmyndighedens kendskab til, at en udtalelse fra det nævnte udvalg er blevet enstemmigt afsagt, udgør følgelig ikke en tilsidesættelse af artikel 9, stk. 3, i bilag II til vedtægten.

(jf. præmis 110)