Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af the Vilniaus apygardos teismas (Litauen) den 27 november 2023 – »Skycop.com« UAB mod Ryanair DAC

(Sag C-716/23, Skycop.com)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Vilniaus apygardos teismas

Parter i hovedsagen

Appellant og sagsøger: »Skycop.com« UAB

Indstævnt og sagsøgt: Ryanair DAC

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 6, stk. 1, nr. iii), i forordning nr. 261/20041 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91, sammenholdt med denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra a), fortolkes således, at passagerer, der nægtede at benytte en flyafgang, som var mindst fem timer forsinket, og for hvem denne flyafgang ikke længere tjente noget formål, har ret til den kompensation, der er fastsat i nævnte forordnings artikel 7?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, hvilke betingelser skal da være opfyldt, for at en sådan passager har ret til kompensation i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 261/2004, eller har en sådan passager ret til kompensation uanset grunden til, at denne nægtede at benytte en forsinket flyafgang på mindst fem timer?

____________

1 EUT 2004, L 46, s. 1.