Sag anlagt den 7. februar 2007 - LIPOR mod Kommissionen

(Sag T-26/07)

Processprog: portugisisk

Parter

Sagsøger: LIPOR - Serviço Intermunicipalizado de Gestão de Resíduos do Grande Porto (Gondomar, Portugal) (ved advogados P. Pinheiro, M. Gorjão-Henriques og F. Quintela)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Delvis annullation af artikel 1 i Kommissionens beslutning K(2006) 5008 af 17. oktober 2006 rettet til den portugisiske stat, for så vidt som det deri fastslås, at det samlede tilskud fra Samhørighedsfonden i henhold til Kommissionens beslutning K(1993) 3347/3 af 7. december 1993, K(1994) 3721 endelig udg./3 af 21. december 1994 og K(1996) 3923 endelig udg. af 17. december 1996, forenet ved beslutning K(1998) 2283/f af 28. juli 1998, skal nedsættes til 1 511 591 EUR, og af beslutningen om at afkræve medlemsstaten tilbagebetaling af dette beløb

Annullation af artikel 1 i den anfægtede beslutning, for så vidt som den foreskriver en finansiel korrektion på 100% med hensyn til de kontrakter, som sagsøgeren har indgået med IDAD, for tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, og for så vidt som medlemsstaten pålægges at tilbagebetale 458 683 EUR

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Subsidiært delvis annullation af artikel 1 i den anfægtede beslutning på grund af tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet med hensyn til kontrakter, som sagsøgeren har indgået med Hidroprojecto

Endvidere har sagsøgeren mere subsidiært nedlagt påstand om, at Retten, såfremt den finder, at Lipor ikke fuldt ud har opfyldt kravene i direktiv 92/50/EØF, fastslår, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at fastsætte den finansielle korrektion vedrørende finansieringen af kontrakterne med Hidroprojecto til 100%.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande påberåbt sig retlige fejl, åbenbart urigtige skøn, utilstrækkelig og fejlagtig begrundelse samt tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

Med hensyn til den kontrakt, der er indgået med Hidroprojecto i 1989, har sagsøgeren kritiseret Kommissionen for at have anlagt et urigtigt skøn ved værdiansættelsen af kontraktens afsnit D.

Med hensyn til den kontrakt, der er indgået mellem disse myndigheder i 1997, har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn ved ikke at anse disse kontrakter for til dels at udgøre en konkretisering af kontrakten fra 1989 og til dels at udgøre udvidelser af denne kontrakt, der var blevet nødvendige på grund af projektets udvikling. Sagsøgeren har ligeledes kritiseret Kommissionen for at antaget, at kontrakterne burde have været i offentligt udbud. Selv hvis disse kontrakter måtte anses for selvstændige i forhold til kontrakten fra 1989 og oversteg den grænseværdi, der er fastsat i direktiv 92/50 for udbud, finder undtagelsen i direktivets artikel 11 efter sagsøgerens opfattelse anvendelse.

Angående de kontrakter af 28. marts 1995 og 28. april 1995, der også er indgået mellem de nævnte myndigheder, har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et urigtigt skøn, idet den anså dem for en enkelt kontrakt og for at være en udvidelse af kontrakten fra 1989, og idet den fandt, at kontrakterne burde have været indgået efter en offentlig udbudskonkurrence. Sagsøgeren har gjort gældende, at det i virkeligheden drejer sig om to kontrakter, der er indgået på forskellige datoer. Den ene blev indgået som følge af et begrænset udbud, og den anden nåede ikke grænseværdien for at blive gjort til genstand for udbud. Under alle omstændigheder blev begge kontrakter indgået efter portugisisk ret på et tidspunkt, hvor direktiv 92/50 endnu ikke var gennemført i national ret.

Hvad endelig angår de kontrakter, som sagsøgeren har indgået med IDAD i 1999, har sagsøgeren - selv om den indrømmer, at Kommissionen ville kunne betragte dem samlet med henblik på fastsættelsen af den respektive værdi og med henblik på, om de eventuelt er omfattet af udbudsreglerne - forklaret grundene til, at den har indgået kontrakterne særskilt, og anført, at IDAD er et offentligretligt organ og derfor en ordregivende myndighed som omhandlet i direktiv 92/50. Sagsøgeren finder derfor, at Kommissionen burde have taget hensyn til disse grunde for ikke at foretage en finansiel korrektion på 100%. Denne korrektion er efter sagsøgerens opfattelse i strid med proportionalitetsprincippet.

____________