Sag C-519/13
Alpha Bank Cyprus Ltd
mod
Senh Dau Si m.fl.
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Anotato Dikastirio Kyprou)
»Præjudiciel forelæggelse – samarbejde på det civil- og handelsretlige område ‒ forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter ‒ forordning (EF) nr. 1393/2007 ‒ artikel 8 – nægtelse af at modtage dokumentet ‒ manglende oversættelse af et af de fremsendte dokumenter ‒ manglende vedlæggelse af standardformularen i bilag II til forordningen ‒ virkninger«
Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. september 2015
1. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1393/2007 – formål
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007)
2. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1393/2007 – afvisning af at modtage dokumentet – den modtagende instans’ kompetencer og forpligtelser – kompetence til at vurdere betingelserne for nægtelse – foreligger ikke – efterprøvelse, der tilkommer den nationale ret i den fremsendende medlemsstat
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 7, art. 8, stk. 1, 2 og 3, og bilag I)
3. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1393/2007 – afvisning af at modtage dokumentet – ret tillagt dokumentets adressat på visse betingelser – forpligtelse for den modtagende instans til under anvendelse af standardformularen i bilag II til nævnte forordning at underrette nævnte adressat om dennes ret – ingen skønsmargin
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, art. 8, stk. 1, og bilag II)
4. Retligt samarbejde i civile sager – forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter – forordning nr. 1393/2007 – modtagende instans har ikke under anvendelse af standardformularen i bilag II til nævnte forordning underrettet dokumentets adressat om dennes ret til at nægte – følger – ugyldig procedure – foreligger ikke – den modtagende instans’ forpligtelse til at afhjælpe nævnte undladelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007, bilag II)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 29-33)
2. I henhold til artikel 7 i forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager påhviler det den modtagende instans at foretage en faktisk forkyndelse af dette dokument for adressaten som fastsat i artikel 7 i forordning nr. 1393/2007. Den modtagende instans skal i denne forbindelse dels holde den fremsendende instans informeret om alle relevante forhold herom ved at fremsende standardformularen i bilag I til denne forordning, dels i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, gøre adressaten opmærksom på, at denne kan nægte at modtage dokumentet, hvis sidstnævnte ikke er affattet eller oversat til et af de i denne bestemmelse omhandlede sprog, dvs. enten et sprog, som han forstår, det officielle sprog i den modtagende medlemsstat eller i givet fald et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted, hvilke sprog adressaten må antages at beherske. Når sidstnævnte rent faktisk nægter, påhviler det desuden i henhold til samme artikels stk. 2 og 3 den modtagende instans straks at underrette den fremsendende instans herom og at returnere anmodningen og det dokument, der ønskes oversat, til den fremsendende instans. Derimod skal nævnte instanser ikke udtale sig om spørgsmål af materiel art, såsom spørgsmål om, hvilket eller hvilke sprog dokumentets adressat forstår, og om dokumentet skal eller ikke skal være ledsaget af en oversættelse til et af de i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1393/2007 omhandlede sprog. Denne forordning giver nærmere bestemt ikke den modtagende instans nogen som helst kompetence til at vurdere, om betingelserne i forordningens artikel 8, stk. 1, for, at et dokuments adressat kan nægte at modtage det, er opfyldt.
Tværtimod påhviler det alene den nationale retsinstans i den fremsendende medlemsstat, for hvilken søgsmålet er indbragt, at træffe afgørelse om spørgsmål af denne art, eftersom de stiller sagsøgeren og sagsøgte mod hinanden. Nævnte retsinstans skal således på sagsøgerens anmodning efterprøve, om dokumentets adressats nægtelse af at modtage et dokument med den begrundelse, at det ikke var affattet på et sprog, som han forstår eller må antages at forstå var begrundet. Retsinstansen skal i denne forbindelse tage behørigt hensyn til alle omstændighederne i sagen for dels at vurdere dokumentets adressats sprogkundskaber, dels afgøre, om en oversættelse af dokumentet er påkrævet under hensyntagen til arten af det dokument, som det drejer sig om.
Endelig skal nævnte retsinstans i den enkelte sag sikre, at de omhandlede parters respektive rettigheder beskyttes på en afbalanceret måde, idet formålet om effektivitet og hurtighed med hensyn til forkyndelsen i sagsøgerens interesse afvejes over for formålet om den effektive beskyttelse af adressatens ret til forsvar.
(jf. præmis 36, 37 og 40-43)
3. Forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at den modtagende enhed under alle omstændigheder, og uden at den har en skønsmargin i denne henseende, er forpligtet til at underrette et dokuments adressat om hans ret til at nægte at modtage dette dokument, ved konsekvent at anvende standardformularen i bilag II til denne forordning til dette formål.
Denne forordning indeholder således ikke nogen undtagelse til anvendelsen af to standardformularer, der findes i henholdsvis bilag I og II hertil. Desuden udgør nævnte formularer, som anført i 12. betragtning til denne forordning, instrumenter, hvorved adressaterne oplyses om deres mulighed for at nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes.
Som det fremgår af selve ordlyden af overskriften på og indholdet af nævnte formular, betegnes muligheden for at nægte at modtage det dokument, der skal forkyndes, som fastsat i nævnte artikel 8, stk. 1, som en »ret« for dette dokuments adressat. For at denne af Den Europæiske Unions lovgiver tillagte ret kan få reel virkning, bør dokumentets adressat imidlertid skriftligt underrettes herom. I den ordning, som gennemføres ved forordning nr. 1393/2007, oplyses adressaten herom ved hjælp af standardformularen i bilag II.
Det følger heraf, at artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1393/2007 omfatter to ganske vist forbundne, men alligevel adskilte elementer, nemlig dels adressaten for et dokuments ret til at nægte at modtage dette dokument alene med den begrundelse, at det ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse på et sprog, som han antages at kunne forstå, dels den formelle underretning om nævnte ret, som den modtagende instans skal foretage. Med andre ord, og modsat hvad den modtagende instans synes at have medgivet i hovedsagerne, henviser betingelsen om dokumentets sprog ikke til den modtagende instans underretning af adressaten, men udelukkende til retten til at nægte, som er forbeholdt sidstnævnte.
Under disse betingelser forekommer det, at selve nægtelsen ganske vist er klart betinget, for så vidt som dokumentets adressat kun kan gøre gyldigt brug heraf, hvis det omhandlede dokument ikke er affattet på eller ledsaget af en oversættelse til et sprog, som han forstår, eller på det officielle sprog i denne medlemsstat eller et af de officielle sprog på det sted, hvor forkyndelsen skal finde sted.
Udøvelsen af denne ret til nægtelse forudsætter dog, at dokumentets adressat er blevet behørigt underrettet, forudgående og skriftligt, om, at han har denne ret.
Den modtagende instans er dermed i alle tilfælde, når den forkynder dokumentet eller lader det forkynde over for adressaten, forpligtet til at lade det omhandlede dokument ledsage af standardformularen i bilag II til forordning nr. 1393/2007, der oplyser adressaten om dennes ret til at nægte at modtage dette dokument.
(jf. præmis 44, 45, 47, 49-51-53-55, 58 og 77 samt domskonkl.)
4. Forordning nr. 1393/2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager skal fortolkes således, at – den omstændighed, at denne instans, når den foretager forkyndelsen af et dokument til dets adressat, ikke har vedlagt standardformularen i bilag II til forordning nr. 1393/2007, ikke udgør en grund til at erklære proceduren ugyldig, men er en undladelse, der skal afhjælpes i henhold til bestemmelserne i denne forordning.
Det fremgår således ikke af nogen bestemmelse i denne forordning, at undladelsen af at oplyse dokumentets adressat – under anvendelse af standardformularen i bilag II til forordning nr. 1393/2007 – om hans ret til at nægte at modtage dette dokument indebærer, at forkyndelsesproceduren er ugyldig. Hvad desuden angår virkningerne af, at et dokuments adressat nægter at modtage sidstnævnte under henvisning til, at dette dokument ikke er ledsaget af en oversættelse til et sprog, som han forstår, eller til det modtagende medlemsstats officielle sprog, er det allerede blevet fastslået vedrørende forordning nr. 1348/2000, som blev afløst af forordning nr. 1393/2007, at proceduren ikke skal erklæres ugyldig, men at afsenderen derimod skal have mulighed for at afhjælpe dette ved at fremsende den ønskede oversættelse. En lignende løsning skal anvendes i det tilfælde, hvor den modtagende instans har undladt at fremsende standardformularen i bilag II til sidstnævnte forordning til et dokuments adressat. Udeladelsen af nævnte standardformular og nægtelsen af at modtage et dokument på grund af manglende passende oversættelse er nemlig nært forbundne, for så vidt som det i disse to situationer kan skade udøvelsen af retten for adressaten for et sådant dokument til at nægte at modtage det. At erklære enten dokumentet, der skal forkyndes, eller forkyndelsesproceduren ugyldig, ville desuden ikke være foreneligt med det i forordning nr. 1393/2007 forfulgte formål om at fastsætte en direkte, hurtig og effektiv fremgangsmåde med henblik på at fremsende dokumenter i civile og kommercielle sager mellem medlemsstaterne.
I tilfælde af undladelse af at give oplysninger under anvendelse af standardformularen i bilag II til forordningen påhviler det således den modtagende instans straks at underrette dokumentets adressater om deres ret til at nægte at modtage sidstnævnte ved i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 1393/2007 at fremsende dem nævnte formular.
(jf. præmis 59-61, 63, 64, 66, 67, 72, 76 og 77 samt domskonkl.)