Appel iværksat den 6. december 2023 af St. Jude Medical Coordination Center (SJM Coordination Center) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 20. september 2023 i sag T-420/16, SJM Coordination Center mod Kommissionen
(Sag C-754/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: St. Jude Medical Coordination Center (SJM Coordination Center) (ved advokaterne F. Louis og É. Bruc)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves, der træffes afgørelse om realiteten, og Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien 1 (herefter »den omtvistede afgørelse«) annulleres.
Subsidiært ophæves appellerede dom, og den omtvistede afgørelse annulleres, for så vidt som den anordnede tilbagesøgning af den angivelse støtte fra SJM Coordination Center.
Mere subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostninger i denne sag og i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat elleve anbringender.
Det første anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at se bort fra, at den første linje i den omtvistede afgørelses begrundelse ikke kan stå alene.
Det andet anbringende: Retten begik en retlig fejl og/eller foretog en åbenbart urigtig gengivelse af artikel 185, stk. 2, litra b), i den belgiske indkomstskattelov (herefter »CIR«), da den traf afgørelse om den første linje i den omtvistede afgørelses begrundelse. Subsidiært undlod Retten at undersøge, om der forelå en åbenbart urigtig anvendelse, da den traf afgørelse om, at CIR’s artikel 185, stk. 2, litra b), angiveligt blev anvendt contra legem.
Det tredje anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at acceptere en forkert, generisk og forholdsmæssigt vid referenceordning, som ikke afspejler den omhandlede referenceordning.
Det fjerde anbringende: Retten foretog en urigtig anvendelse af den belgiske selskabsskattelov og skabte en kunstig indsigelse mod ensidige tilpasninger i ordningen, hvorved den så bort fra, at loven i fuldt omfang tillader ensidige skattejusteringer.
Det femte anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at bekræfte konstateringerne i den omtvistede afgørelse om undtagelser til referenceordningen.
Det sjette anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at afvise risikoen for dobbeltbeskatning som begrundelse for skattejusteringer.
Det syvende anbringende: Retten begik en retlig fejl med hensyn til begrebet skattefordel.
Det ottende anbringende: Retten begik en retlig fejl ved at foretage en urigtig anvendelse af begrebet virksomhed, da den identificerede modtageren af den angivelse statsstøtte.
Det niende anbringende: Retten behandlede ikke SJM Coordination Centers væsentligste retlige og faktiske argumenter, og herved tilsidesatte den sin begrundelsespligt og undlod at træffe afgørelse om den forelagte tvist.
Det tiende anbringende: Retten tilsidesatte SJM Coordination Centers ret til god forvaltning, idet den (i) med urette bekræftede, at Europa-Kommissionen havde opfyldt sin begrundelsespligt og pligt til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse, og (ii) så bort fra, at Europa-Kommissionen havde tilsidesat SJM Coordination Centers ret til at blive hørt.
Det ellevte anbringende: Retten begik en retlig fejl, idet den nægtede modtageren at anfægte tilbagesøgningen og undlod at anerkende, at tilbagesøgningen reelt ville forårsage dobbeltbeskatning.
____________
1 EUT 2016, L 260, s. 61.