Rettens dom (Syvende Afdeling) af 16. juli 2014 – National Iranian Oil Company mod Rådet

(Sag T-578/12)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – annullationssøgsmål – indenstatslig enhed – søgsmålskompetence og retlig interesse – formaliteten – begrundelsespligt – angivelse og valg af et retsgrundlag – Rådets kompetence – princippet om forudsigelighed af Unionens retsakter – begrebet støtte til nuklear spredning – åbenbart urigtigt skøn – retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse – proportionalitet – ejendomsretten«

1.                     Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling –retlig interesse – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål til prøvelse af en retsakt, der indfører restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren – regeringsorgan, der påberåber sig den beskyttelse og de garantier, der er forbundet med de grundlæggende rettigheder – ingen bestemmelse, der udelukker en tredjestat fra søgsmålsadgang – formaliteten (art. 263, stk. 4, TEUF og art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundæggende rettigheder, art. 47) (jf. præmis 35 og 36)

2.                     Annullationssøgsmål – anbringender – manglende eller utilstrækkelig begrundelse – anbringende forskelligt fra anbringendet vedrørende retsaktens materielle lovlighed (art. 263 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 44)

3.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – Rådets beføjelse til, på området for restriktive foranstaltninger på grundlag af artikel 215 TEUF, at anvende proceduren i artikel 291, stk. 2, TEUF (art. 215 TEUF og 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 2) (jf. præmis 54 og 55)

4.                     Institutionernes retsakter – forordninger – forordning om restriktive foranstaltninger over for Iran – gennemførelseskompetence forbeholdt Rådet – lovlig – betingelser – særlige, begrundede tilfælde (art. 215 TEUF og art. 291, stk. 2, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012, art. 46, stk. 2) (jf. præmis 58-83)

5.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – afgørelse om indefrysning af midler – domstolsprøvelse af lovligheden – rækkevidde – artikel 20, stk. 1, litra c), i afgørelse 2014/413 – Inclusion [art. 275, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2012/635/FUSP, art. 1, stk. 8, litra a)] (jf. præmis 92-96)

6.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – foranstaltninger truffet som led i bekæmpelsen af nuklear spredning – omfanget af prøvelsen [art. 29 TEU; art. 215, stk. 2, TEUF; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20, stk. 1, litra c), og 2012/635/FUSP, art. 1, stk. 8, litra a); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 105-108)

7.                     EU-ret – principper – retssikkerhed – EU-retlige forskrifter – krav om klarhed og forudsigelighed (jf. præmis 112, 113 og 115-123)

8.                     EU-ret – principper – proportionalitet – en foranstaltnings overensstemmelse – bedømmelseskriterier (jf. præmis 126)

9.                     fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – begrænsning af ejendomsretten – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke [Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, art. 20 stk. 1, litra c), og 2012/635/FUSP, art. 1, stk. 8, litra a); Rådets forordning nr. 267/2012, art. 23, stk. 2, litra d)] (jf. præmis 127 og 128)

10.                     Grundlæggende rettigheder – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – anvendelsesområde – påberåbt af en juridisk person, der anses for et organ under en tredjestat – overholdelse af de grundlæggende rettigheder og friheder af alle personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger – lovlig (art. 215, stk. 3, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundæggende rettigheder, art. 17, 41 og 47; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, 25. betragtning; Rådets forordning nr. 267/2012, 26. betragtning) (jf. præmis 169-171)

11.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Iran – kontrollens rækkevidde – ingen hensyntagen til elementer, der er bragt til institutionens kendskab efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse (Rådets afgørelse 2012/635/FUSP; Rådets forordning nr. 945/2012) (jf. præmis 177)

Angående

Påstand om annullation af dels Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 58), dels af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 282, s. 16).

Konklusion

1) Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) National Iranian Oil Company bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3) Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.