Language of document : ECLI:EU:T:2014:565





Rettens kendelse (Tredje Afdeling) af 12. juni 2014 – Kadhaf Al Dam mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-348/13)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer – afvisning«

Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – kumulative betingelser – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art.  340, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 16-20)

Angående

Dels påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 58, s. 53), af Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 58, s. 1), af Rådets afgørelse 2013/182/FUSP af 22. april 2013 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 111, s. 50), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og dels påstand om erstatning for den skade, som disse retsakter har forvoldt.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes, for så vidt som søgsmålet er anlagt mod den.

2)

Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam betaler de omkostninger, som er afholdt af Kommissionen, og bærer sine egne omkostninger i denne forbindelse.