Sag anlagt den 12. april 2013 - T&L Sugars og Sidul Açúcares mod Kommissionen

(Sag T-225/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: T&L Sugars Ltd (London, Det Forenede Kongerige) og Sidul Açúcares, Unipessoal Lda (Santa Iria de Azóia, Portugal) (ved advokat D. Waelbroeck og solicitor D. Slater)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union, i den foreliggende sag repræsenteret af Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Annullation af (i) forordning (EU) nr. 131/2013 ² og nr. 281/2013 ⁴ om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13 (ii) forordning (EU) nr. 194/2013 ⁶ og nr. 332/2013 ⁸ om fastsættelse af en tildelingskoefficient for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift (iii) forordning (EU) nr. 36/2013 ¹⁰ om en løbende licitation for produktionsåret 2012/13 for import af sukker under KN-kode 17011410 og 17019910 til nedsat toldsats og af (iv) forordning (EU) nr. 67/2013  om den minimumstold, der skal fastsættes for den første dellicitation samt af forordning (EU) nr. 178/2013  om den minimumstold, der skal fastsættes for den 2. dellicitation

Subsidiært, indsigelsen om, at forordning (EU) nr. 131/2013 og nr. 281/2013 samt forordning (EU) nr. 36/2013 er ulovlige i henhold til artikel 277 TEUF, antages til realitetsbehandling og tiltrædes

Artikel 186, litra a), og artikel 187 i forordning (EF) nr. 1234/2007  erklæres ulovlige i henhold til artikel 277 i det omfang, de ikke gennemfører de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 318/2006  korrekt

-    Den Europæiske Union, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at erstatte ethvert tab, som sagsøgerne har lidt som følge af Kommissionens tilsidesættelse af dens retlige forpligtelser, og størrelsen af denne erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt i perioden fra den 25. juni 2012 til den 31. marts 2013, fastsættes til 184 725 960 EUR, samt de øvrige tab, sagsøgerne har lidt efter dette tidspunkt eller ethvert andet beløb, der afspejler det tab, som sagsøgerne har lidt eller vil lide, hvilket vil blive nærmere fastsat af sagsøgerne i løbet af denne sag, især med henblik på at tage hensyn til fremtidige tab, hvorved alle ovenstående beløb forhøjes med renter, der beregnes fra datoen for afsigelsen af Domsstolens dom til betaling sker

-    Der fastsættes renter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats på det pågældende tidspunkt for de primære refinansieringstransaktioner, forhøjet med to procentpoint, eller en anden passende sats efter Domstolens bestemmelse, der lægges til det skyldige beløb, fra datoen for Domstolens dom til betaling sker

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført otte anbringender.

Første anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, idet forordning (EU) nr. 131/2013 og nr. 281/2013 på den ene side fastsætter en fast overskudsafgift på 224 EUR og 172 EUR pr. ton, der finder generel anvendelse - dvs. mindre end de sædvanlige 500 EUR pr. tons - der finder anvendelse på en specifik mængde (i alt 300 000 tons) sukker, der fordeles ligeligt mellem ansøgende sukkerroeavlere. På den anden side fastsætter forordning (EU) nr. 36/2013 en ukendt og uforudsigelig toldsats, som kun gælder for auktionsvindere (der kan være rørsukkerraffinaderier, sukkerroeforarbejdningsvirksomheder eller tredjemænd), og på et ikke nærmere angivet samlet beløb.

Andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af forordning (EU) nr. 1234/2007 og manglende retligt grundlag, idet Kommissionen med hensyn til forordning (EU) nr. 131/2013 og nr. 281/2013 ikke har nogen som helst beføjelse til at forøge kvoter og derimod skal opkræve høje, afskrækkende afgifter på frigivelse af sukker uden for kvoten på EU-markedet. Med hensyn til skatteauktionerne har Kommissionen åbenbart ikke nogen beføjelse til at vedtage denne type foranstaltning, som aldrig har været forudset i den grundlæggende lovgivning.

Tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet, idet Kommissionen har skabt et system, hvorefter toldafgifter ikke er forudsigelige og fastlagt ved en konsekvent anvendelse af objektive kriterier, men snarere bestemmes af en subjektiv vilje til at foretage betaling (endog af aktører, der er genstand for en række meget forskellige former for belastninger og incitamenter i den henseende) uden en reel forbindelse med de faktiske produkter, der importeres.

Fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, for så vidt som Kommissionen let kunne have vedtaget mindre indgribende foranstaltninger for at håndtere forsyningsknapheden, som ikke udelukkende var til skade for importerende raffinaderier.

Femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet sagsøgerne havde en berettiget forventning om, at Kommissionen ville bruge de disponible værktøjer i forordning (EU) nr. 1234/2007 for at genoprette adgangen til råt rørsukker, til raffinering. Sagsøgerne havde også en berettiget forventning om, at Kommissionen ville bevare balancen mellem importerende raffinaderier og indenlandske sukkerproducenter.

Sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af princippet om omhu, grundighed og god forvaltningsskik, idet Kommissionen ved forvaltningen af sukkermarkedet gentagne gange har gjort sig skyldig i grundlæggende fejl og selvmodsigelser, der i bedste fald viser en manglende forståelse af de grundlæggende markedsmekanismer. F.eks. var Kommissionens balance - der udgør et af hovedværkstøjerne med hensyn til indhold og timing af en markedsintervention - åbenbar urigtig og baseret på en fejlbehæftet fremgangsmåde. I øvrigt var de af Kommissionen trufne foranstaltninger i lyset af forsyningsknapheden åbenbart uforholdsmæssige.

Syvende anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 39 TEUF, idet Kommissionen ikke har opfyldt to af målene i denne traktatbestemmelse.

Ottende anbringende vedrører tilsidesættelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 , idet de afgifter, der gælder for hvidt sukker, kun ligger lige over dem for råt sukker, idet forskellen kun er på 20 EUR pr. ton. Dette er i klar modsætning til forskellen på 80 EUR mellem standardimportafgiften for raffineret sukker (419 EUR) og råsukker til raffinering (339 EUR), der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011.

Til støtte for erstatningspåstanden har sagsøgerne endvidere gjort gældende, at Kommissionen groft og åbenbart har overskredet grænserne for det skøn, den er tillagt ved forordning (EU) nr. 1234/2007, som følge af dens passivitet og uhensigtsmæssige handlinger. Desuden udgør Kommissionens undladelse af at træffe passende foranstaltninger en klar tilsidesættelse af en retsregel, "som har til formål at tillægge borgerne rettigheder". Kommissionen har især tilsidesat retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om pligt til at udvise omhu, grundighed og om god forvaltningsskik, der er generelle EU-principper.

____________

¹ - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 131/2013 af 15.2.2013 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 45, s. 1.

² - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 281/2013 af 22.3.2013 om ekstraordinære foranstaltninger med hensyn til at bringe sukker og isoglucose uden for kvoten i omsætning på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 84, s. 19.

³ - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 194/2013 af 6.3.2013 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 64, s. 3.

⁴ - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 332/2013 af 10.4.2013 om fastsættelse af en tildelingskoefficient for disponible mængder af sukker uden for kvoten, der skal sælges på EU's marked med nedsat overskudsafgift i produktionsåret 2012/13, EUT L 102, s. 18.

⁵ - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013 af 18.1.2013 om en løbende licitation for produktionsåret 2012/13 for import af sukker under KN-kode 17011410 og 17019910 til nedsat toldsats, EUT L 16, s. 7.

⁶ - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 67/2013 af 24.1.2013 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den 1. dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013, EUT L 22, s. 9.

⁷ - Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 178/2013 af 28.2.2013 om den minimumstold for sukker, der skal fastsættes for den 2. dellicitation inden for rammerne af den licitation, der blev indledt ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 36/2013, EUT L 58, s. 3.

⁸ - Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22.10.2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, EUT L 299, s. 1.

⁹ - Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20.2.2006 om den fælles markedsordning for sukker, EUT L 58, s. 1.

¹⁰ - Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af 27.9.2011 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, EUT L 282, s. 1.