Language of document :

Rettens kendelse af 7. juli 2014 – Cofresco Frischhalteprodukte mod Kommissionen

(Sag T-223/13) 1

(»Annullationssøgsmål – miljø – direktiv 94/62/EF – emballage og emballageaffald – direktiv 2013/2/EU – ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om – ikke umiddelbart berørt – afvisning«)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG (Minden, Tyskland) (ved advokat H. Weil)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Alcover San Pedro og J.-F. Brakeland, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om delvis annullation af Kommissionens direktiv 2013/2/EU af 7. februar 2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 37, s. 10) for så vidt som Kommissionen har tilføjet ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed, til listen over eksempler på produkter, der illustrerer anvendelsen af de kriterier, der præciserer udtrykket »emballage«.

Konklusion

Sagen afvises.

Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 171 af 15.6.2013.