Language of document :

Sag anlagt den 15. oktober 2007 - Nijs mod Revisionsretten

(Sag F-108/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bart Nijs (Bereldange, Luxembourg) (ved avocat F. Rollinger)

Sagsøgt: Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Revisionsrettens afgørelse om at forlænge Revisionsrettens generalsekretærs mandat i seks år med virkning fra den 1. juli 2007 annulleres.

Subsidiært annulleres de to retsakter, der fremstilles som værende "afgørelser truffet af ansættelsesmyndigheden", henholdsvis af 8. december 2006, hvorved Retten i Første Instans dom af 3. oktober 2006 i sag T-171/05 fuldbyrdes, og af 12. juli 2007, hvorved sagsøgerens klage af 12. marts 2007 afslås.

Revisionsretten tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål navnlig bl.a. anført følgende: i) Revisionsrettens generalsekretær har handlet ulovligt, idet han i stedet for at forelægge sagen for OLAF udtrykkeligt har afvist at skride ind eller foranstalte nærmere undersøgelser, da han modtog oplysninger med tilhørende dokumentation om, at der forelå bedrageri til skade for invalidepensionsordningen, ii) en tjenestemand har udøvet sine funktioner på ulovlig vis, iii) meddelelser om forfremmelser og datoen for disse er gentagne gange ikke blevet offentliggjort, iv) Personaleudvalgets valg i 2004 og 2006 er ulovligt af flere grunde, v) forfremmelsesproceduren er i flere tilfælde blevet tilsidesat, og der foreligger flere tilfælde af magtfordrejning med hensyn til flere udnævnelser, samt uretmæssige afgørelser fra en afdelingschef, og flere personlige interesser, der kunne kompromittere ansættelsesmyndighedens uafhængighed med hensyn til stort set alle dennes afgørelser, vi) "ansættelsesmyndighedens afgørelser" er begrundet i sagsøgerens overordnedes personlige interesser og i ønsket om at skjule en opfordring til en kollega om midlertidigt at udøve ledelsesfunktioner og om at skjule den manglende forelæggelse for OLAF, vii) ansættelsesmyndigheden har støttet de anfægtede afgørelser på den samme række af åbenbare fejl, der lå til grund for de oprindelige afgørelser, som de bekræfter, idet de støtter sig på en dom, der ikke er retskraftig, og uden at have imødegået et eneste af sagsøgerens argumenter, viii) de relevante udvælgelseskomitéer er ikke blevet underrettet om, at sagsøgerens overordnedes uafhængighed var kompromitteret.

____________