Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 27. september 2002 af Confederazione nazionale dei servizi mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-292/02)

    Processprog: italiensk

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 27. september 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Confederazione nazionale dei servizi ved advokaterne Constantino Tessarolo og Alessio Vianello.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Annullation af artikel 2 i beslutning nr. C.27/99 (ex NN 69/99), hvorved Kommissionen har erklæret de foranstaltninger, som Italien har vedtaget til fordel for aktieselskaber, hvori majoriteten er offentligt ejet, og som er oprettet i henhold til lov nr. 142 af 8. juni 1990, hvilke foranstaltninger dels består i treårige fritagelser for indkomstskat, dels i lån, for at være uforenelige med fællesmarkedet.

(Subsidiært annulleres artikel 3 i beslutning nr. C.27/99, hvorved Kommissionen pålagde Italien at kræve fordele, hidrørende fra de foranstaltninger, der var kendt ulovlige, tilbage fra modtagerne.

(Mere subsidiært annulleres under alle omstændigheder beslutningens artikel 3, i det omfang den fastsætter renten på grundlag af den sats, der anvendes ved beregningen af subventionsækvivalenten i forbindelse med støtte til et regionalt formål.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Med den foreliggende sag søges Kommissionens beslutning af 5. juni 2002 (statsstøtte nr. 27/99) annulleret, dels i det omfang det heri fastslås, at den treårige fritagelse for indkomstskat, som Italien indrømmer lokale offentlige forsyningsvirksomheder, hvori aktiemajoriteten er offentligt ejet, jf. artikel 3, nr. 70 i lov nr. 549/1995, og at de lån, som er ydet til en fordelagtig rente, jf. artikel 9a i lovdekret nr. 488/1986, er ulovlige og uforenelige med det fælles marked, dels i det omfang Italien herved pålægges at kræve den nævnte støtte tilbage fra modtagerne, herunder fra sagsøgeren.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren gjort gældende, at der foreligger

( en tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF, og forordning (EF) nr. 659/1999, da samhandelen mellem medlemsstaterne ikke er blevet påvirket. Hvad angår anvendelsen af artikel 87, stk. 1, på støtteforanstaltninger, anfører sagsøgeren, at det påhviler Kommissionen at angive og vurdere de faktiske omstændigheder til godtgørelse af, dels at støtteordningen inden for den pågældende sektor af markedet er konkurrencebegrænsende, dels at den indvirker negativt på samhandelen inden for Fællesskabet. De markeder, hvorpå de i lov nr. 142/90 omhandlede selskaber opererede inden for den pågældende periode, var imidlertid ikke liberaliseret, men organiseret i lokale monopoler, som fuldstændigt udelukkede fri konkurrence. Desuden har den nationale lovgiver og de nationale domstole på grund af de i lov nr. 142/90 omhandlede selskabers særlige karakter og den væsentlige sammenhæng mellem disse og de kommunale, specialiserede virksomheder, begrænset de nye kapitalvirksomheders aktivitet til det lokale område for den enhed, de henhører under

( tilsidesættelse af traktatens artikel 88, stk. 1, og artikel 1, litra b), nr. i) og v), i forordning nr. 659/1999, i det omfang Kommissionen har betegnet foranstaltningerne som "ny støtte", hvorved den har tilsidesat de procedureforskrifter, som den er forpligtet til at følge hvad angår "de støtteordninger, som findes" i de pågældende medlemsstater

( tilsidesættelse af undtagelsesbestemmelsen i traktatens artikel 86, stk. 2, i det omfang de i lov nr. 142/90 omhandlede virksomheder udfører aktiviteter af almindelig økonomisk interesse.

Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at begrundelsespligten er tilsidesat.

____________