Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 25. september 2002 af Miguel Vicente-Nuñez mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-294/02)

    (Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 25. september 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Miguel Vicente-Nuñez, Krainem (Belgien), ved avocat Marc-Albert Lucas.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

(Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. oktober 2001 om at forfremme sagsøgeren til lønklasse A5/3+1 med virkning pr. 1. april 2000 og ikke til lønklasse A5/2+6 med virkning pr. 1. april 1998 annulleres.

(Eftersom de anfægtede afgørelser har medført, at sagsøgeren har fået forringet sine karrieremuligheder, tilpligtes Kommissionen at betale sagsøgeren erstatning med et beløb svarende til forskellen mellem på den ene side det samlede vederlag, sagsøgeren får udbetalt fra 1. april 2000 og frem til afsigelsen af dommen i nærværende sag, og på den anden side det samlede vederlag, sagsøgeren ville have oppebåret i samme periode, såfremt han var blevet indplaceret i lønklasse A5/2+6 pr. 1. april 1998, eventuelt med fradrag af den godtgørelse, som sagsøgeren allerede har fået udbetalt i samme anledning.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren morarente med 8% p.a. af dette beløb fra den dato, hvor disse vederlag skulle have været udbetalt sagsøgerne og indtil betaling sker.

Subsidiært:

(Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 11. juni 2002 som følge af den administrative klage af 30. januar 2002 annulleres, for så vidt sagsøgeren herved tilkendes en erstatning på 1 000 EUR for den ikke-økonomiske skade og de forringede karrieremuligheder, som sagsøgeren blev påført ved ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. oktober 2001 om at forfremme sagsøgerne til lønklasse A5/3+1 pr. 1. april 2000 og ikke til lønklasse A5/2+6 pr. 1. april 1998.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den økonomiske skade, som de anfægtede afgørelser har påført sagsøgeren, med et beløb svarende forskellen mellem på den ene side de samlede beløb, sagsøgeren har fået udbetalt eller får udbetalt fra 1. april 2000 i form af vederlag, og efterfølgende i form af pension, under hensyn til hans indplacering i lønklasse A5/3+1 pr. 1. april 2000, og på den anden side de samlede beløb, sagsøgeren ville kunne have fået udbetalt, i løn og pension for den samme periode, hvis han var blevet indplaceret i lønklasse A5/2+6 pr. 1. april 1998, eventuelt med fradrag af den godtgørelse, som sagsøgeren allerede har fået udbetalt i samme anledning.

Under alle omstændigheder:

(tilpligtes Kommissionen at betale sagsøgeren et beløb på 5 000 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade, som de anfægtede afgørelsers ulovlighed har påført ham.

(tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren i denne sag, som er identisk med sagsøgeren i sag T-10/99 1, anfægter den måde, hvorpå ansættelsesmyndigheden til opfyldelse af dommen i nævnte sag omsider har besluttet at indplacere ham i lønklasse A5, løntrin 3, men samtidig har fastsat sagsøgerens anciennitet i denne lønklasse fra 1. marts 2000 og ikke 1. april 1998.

Til støtte for sine påstande har sagsøgeren som eneste anbringende gjort gældende, at forpligtelsen til at opfylde nævnte dom er tilsidesat, samt at der er sket overtrædelse af principperne om ligebehandling og om ret til karriere, for så vidt som den anfægtede beslutning hvad angår perioden fra 1. april 1998 til 1. marts 2000 opretholder visse virkninger af den af Retten tilsidesatte retsstridige afgørelse, idet sagsøgeren stilles i en mindre gunstig situation end hans kolleger, som ved forfremmelse fra en stillingsgruppe til en anden stillingsgruppe i forfremmelsesåret 1998 blev forfremmet til lønklasse A5 og hans muligheder for en tidligere forfremmelse til en højere lønklasse reduceres.

____________

1 - (Sag T-10/99 Vicente Nunez mod Kommissionen, dom af 9.3.2000 (Sml. Pers. I A s. 47, II-203).