Sag T-292/02

Confederazione Nazionale dei Servizi (Confservizi)

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Statsstøtte – de italienske myndigheders støtteordning til fordel for visse offentlige forsyningsværker i form af skattefritagelser og lån på lempelige vilkår – beslutning om, at støtten er uforenelig med fællesmarkedet – annullationssøgsmål – sammenslutning af virksomheder – ikke individuelt berørt – afvisning«

Sammendrag af dom

Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – beslutning fra Kommissionen, som fastslår, at en støtteordning er uforenelig med fællesmarkedet

[Art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra h), og art. 20]

Søgsmål anlagt af en sammenslutning kan antages til realitetsbehandling i visse situationer, nemlig når sammenslutningen repræsenterer interesser hos virksomheder, som selv har søgsmålskompetence, og når sammenslutningen er individualiseret, fordi dens egne interesser som sammenslutning er berørt, navnlig fordi dens forhandlerposition er blevet berørt ved den retsakt, som påstås annulleret, eller når en retsforskrift udtrykkeligt indrømmer den en række processuelle rettigheder.

For så vidt angår en af en virksomhedssammenslutning anlagt sag til prøvelse af en kommissionsbeslutning, hvorved en støtteordning erklæres uforenelig med fællesmarkedet, hvad angår den første situation indebærer den omstændighed, at det er muligt med større eller mindre nøjagtighed at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som en foranstaltning finder anvendelse på, ikke, at de pågældende retssubjekter må anses for individuelt berørt af foranstaltningen, når det kan fastslås, at denne retsvirkning som grundlag har objektive retlige eller faktiske kriterier, som er opstillet i den pågældende retsakt.

Hvad angår den anden situation gør den omstændighed, at sammenslutningen deltog i den administrative fase i henhold til artikel 1, litra h), og artikel 20 i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 88 EF, det ikke muligt at fastslå, at sammenslutningens forhandlerposition er blevet berørt af den retsakt, som påstås annulleret. De pågældende bestemmelser giver nemlig ikke interesseorganisationerne nogen særstatus i forhold til andre berørte parter.

Hvad angår den tredje situation skal det bemærkes, at selv om artikel 1, litra h), og artikel 20 i forordning nr. 659/1999 giver de berørte parter visse processuelle rettigheder, er det forhold, at en sammenslutning har haft mulighed for at indgive bemærkninger inden for rammerne af proceduren i artikel 88, stk. 2, EF, og at den kan betragtes som berørt, ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fremme dens søgsmål til realitetsbehandling.

(jf. præmis 52, 53, 58 og 59)