Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 10. februar 2004 i sag T-394/03 R, Flavia Angeletti mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Foreløbige forholdsregler - hasteprocedure - uopsættelighed - foreligger ikke)

(Processprog: fransk)

I sag T-394/03 R, Flavia Angeletti, tidligere tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved avocats J.R. Iturriagagoitia og K. Devolvé, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og H. Kraemer), angående en påstand om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning af 17. oktober 2003, som rettet den 27. oktober 2003, har Rettens præsident den 10. februar 2004 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________