Language of document :





Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 24. marts 2010 – Eriksen mod Kommissionen

(Sag T-516/08)

»Erstatningssag – konsekvenser for folkesundheden af atomulykken i Thule (Grønland) – direktiv 96/29/Euratom – Kommissionens manglende vedtagelse af foranstaltninger over for en medlemsstat – søgsmålet åbenbart ugrundet«

1.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – en af disse betingelser ikke opfyldt – sagsøgte frifundet i det hele (art. 288, stk. 2, EF; art. 188, stk. 2, EA) (jf. præmis 24)

2.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – den omstændighed, at Kommissionen ikke har indledt et traktatbrudssøgsmål
– omstændighed, der ikke udgør en ulovlighed (art. 226 EF og 288, stk. 2, EF; art. 141 EA) (jf. præmis 29 og 30)

Angående

Erstatningssøgsmål med påstand om erstatning af tab som følge af Kommissionens påståede manglende vedtagelse af nødvendige foranstaltninger med henblik på at forpligte Kongeriget Danmark til at vedtage love og administrative bestemmelser for at efterkomme Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159, s. 1), og til at anvende disse bestemmelser på de arbejdstagere, der var involveret i atomulykken i Thule (Grønland).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Heinz Helmuth Eriksen betaler sagens omkostninger.