KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN FOR EU-PERSONALESAGER

12. september 2013

Sag F-78/13 R

Stéphane De Loecker

mod

Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil

»Personalesag – midlertidig ansat – omplacering – særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse – uopsættelighed – foreligger ikke«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 157 EA samt artikel 279 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til dennes artikel 106A, hvorved Stéphane De Loecker har nedlagt påstand om udsættelse indtil den 15. november 2013 af gennemførelsen af afgørelsen af 15. juli 2013, ifølge hvilken ansættelsesmyndigheden ved Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) i tjenestens interesse har besluttet at overflytte ham fra hans post i Bujumbura (Burundi) til en post i Bruxelles (Belgien), samt om umiddelbar udsættelse af samme afgørelse under afventning af afsigelse af den endelige kendelse i sagen om foreløbige forholdsregler.

Udfald:      Stéphane De Loeckers begæring om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser for tildeling – »Fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser for tildeling – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde – ikke-økonomisk skade, der ikke i højere grad end under hovedsagen kan genoprettes ved, at der træffes foreløbig afgørelse – ingen uopsættelighed

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

3.      Særlige rettergangsformer – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – stævning – formkrav – angivelse af grunden til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettiget

[Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 35, stk. 1, litra d), og art. 102, stk. 2 og 3]

1.      Ifølge artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler bl.a. angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, samt de faktiske og retlige grunde til, at de begærede foreløbige forholdsregler umiddelbart forekommer berettigede.

Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Unionens retsinstanser foretager ligeledes i givet fald en afvejning af de foreliggende interesser.

(jf. præmis 17 og 18)

Henvisning til:

Personaleretten: 3. juli 2008, sag F-52/08 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og den deri nævnte retspraksis; 15. februar 2011, sag F-104/10 R, de Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, præmis 16

2.      Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet. For at sidstnævnte målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen.

Den part, der har fremsat begæring om anordning af den foreløbige forholdsregel, skal endvidere dokumentere, at vedkommende ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade.

Heraf følger, at betingelsen i forhold til uopsætteligheden falder væk, når anordningen af de begærede foreløbige forholdsregler ikke kan afværge et påstået ikke-økonomisk tab i højere grad end en eventuel annullation af den i hovedsagen anfægtede afgørelse.

(jf. præmis 20 og 25)

Henvisning til:

Domstolen: 25. marts 1999, sag C-65/99 P(R), Willeme mod Kommissionen, præmis 62

Retten i Første Instans: 10. september 1999, sag R-173/99 R, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, præmis 25; 19. december 2002, sag T-320/02 R, Esch-Leonhardt m.fl. mod ECB, præmis 27; 25. november 2003, sag T-339/03 R, Clotuche mod Kommissionen, præmis 24

3.      Som det følger af artikel 35, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 102, stk. 2 og 3, i procesreglementet for Retten for EU-personalesager, skal en begæring om foreløbige forholdsregler i sig selv gøre det muligt for sagsøgte at forberede sine bemærkninger og for den ret, der behandler sagen om de foreløbige forholdsregler, at træffe afgørelse vedrørende begæringen i givet fald uden at råde over andre oplysninger, og de væsentlige faktiske og retlige omstændigheder, som begæringen er baseret på, skal fremgå sammenhængende og forståeligt af selve begæringen.

(jf. præmis 32)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: 27. april 2010, sag T-103/10 P(R), Parlamentet mod U, præmis 40, og den deri nævnte retspraksis