Sag T-123/03

Pfizer Ltd

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Humanmedicinske lægemidler – indledning af en artikel 32-procedure i henhold til artikel 30 i direktiv 2001/83/EF – annullationssøgsmål – retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål – forberedende retsakt – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Annullationssøgsmål – akter, der kan gøres til genstand for søgsmål – begreb – retsakter, der fremkalder bindende retsvirkninger – forberedende retsakter – Kommissionens beslutning om at indbringe en sag for Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter til begrundet udtalelse – retsakten udgør en indledende etape i en rådgivende procedure – ikke omfattet

(Art. 230 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF, art. 30)

Der foreligger alene en retsakt eller en beslutning, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af artikel 230 EF, når foranstaltningen har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser. Retsakter, hvis tilblivelse omfatter flere stadier, navnlig sådanne, som afslutter en intern procedure, kan kun anfægtes, hvis det drejer sig om foranstaltninger, der definitivt fastlægger institutionens standpunkt som afslutning på denne procedure, modsat foreløbige foranstaltninger, der har til formål at forberede den endelige beslutning. Kun hvis akterne eller beslutningerne under den forberedende sagsbehandling ikke alene opfylder de retlige betingelser for, at de kan gøres til genstand for søgsmål, men selv danner afslutningen på en særlig procedure, der adskiller sig fra den, som skal sætte Kommissionen eller Rådet i stand til at træffe den egentlige afgørelse i sagen, kan der anlægges en anden bedømmelse.

Kommissionens beslutning om i medfør af artikel 30 i direktiv 2001/83 – om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler – at indbringe en sag for Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter for at få en begrundet udtalelse, sådan som den om harmonisering af et produktresumé, er således ikke en retsakt, der kan gøres til genstand for søgsmål. Denne beslutning udgør nemlig ikke institutionens endelige stillingtagen, ligesom den heller ikke udgør afslutningen på en særlig procedure, der er forskellig fra den, som kan munde ud i en beslutning vedrørende denne harmonisering, men begrænser sig til at iværksætte gennemførelsen af en rådgivende procedure, af hvilken den kun er en indledende etape.

(jf. præmis 21-23 og 26)