Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Erfurt (Tyskland) den 18. januar 2022 – XXX mod Helvetia schweizerische Lebensversicherungs-AG

(Sag C-xx)

Processprog: xx

Den forelæggende ret

Landgericht Erfurt

Parter i hovedsagen

Sagsøger: XXX

Sagsøgt: Helvetia schweizerische Lebensversicherungs-AG

Præjudicielle spørgsmål

Er EU-retten, navnlig artikel 15, stk. 1, i direktiv 90/619/EØF ¹ , artikel 31 i direktiv 92/96/EØF ² og artikel 35, stk. 1, i direktiv 2002/83 ³ , i givet fald sammenholdt med artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, til hinder for nationale bestemmelser eller retspraksis, hvorefter forsikringstageren – efter retmæssig udøvelse af sin fortrydelsesret – pålægges at angive og føre bevis for det udbytte, som forsikringsgiveren selv har opnået? Såfremt en sådan fordeling af angivelsespligten og bevisbyrden er tilladt, kræver EU-retten, og herved navnlig effektivitetsprincippet, da, at forsikringstageren til gengæld kan forlange at modtage oplysninger eller andre lettelser fra forsikringsgivers side, der sætter den pågældende i stand til at håndhæve sine rettigheder?

Er det forbudt for en forsikringsgiver, der enten ikke har oplyst forsikringstageren om hans fortrydelsesret eller har givet ham mangelfulde oplysninger herom, at påberåbe sig, at forsikringstageren ikke kan udøve de heraf følgende rettigheder, navnlig fortrydelsesretten, med henvisning til, at der er indtrådt rettighedsfortabelse, rettighedsudøvelsen udgør retsmisbrug, eller den tid, der er gået?

Er det forbudt for en forsikringsgiver, der enten ikke har givet forsikringstageren nogen eller kun ufuldstændig eller mangelfuld forbrugerinformation, at påberåbe sig, at forsikringstageren ikke kan udøve de heraf følgende rettigheder, navnlig fortrydelsesretten, med henvisning til, at der er indtrådt rettighedsfortabelse, rettighedsudøvelsen udgør retsmisbrug, eller den tid, der er gået?

____________

¹     Rådets andet direktiv 90/619/EØF af 8.11.1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF (EFT 1990, L 330, s. 50).

¹     Rådets direktiv 92/96/EØF af 10.11.1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv) (EFT 1992, L 360, s. 1).

¹     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5.11.2002 om livsforsikring (EFT 2002, L 345, s. 1).