Language of document :

Appel iværksat den 1. december 2021 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Udvidede Afdeling) den 22. september 2021 i sag T-639/14 RENV, Τ-352/15 og Τ-740/17, Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) mod Europa-Kommissionen, støttet af Mytilinaios AE - Omilos Epicheiriseon

(Sag C-739/21 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved Antonios Bouchagiar og Paul-John Loewenthal)

De andre parter i appelsagen: Dimosia Epicheirisi Ilektrismou AE (DEI) (sagsøger i første instans)

Mytilinaios AE - Omilos Epicheiriseon (intervenient i første instans)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dom afsagt af Retten (Tredje Udvide Afdeling) den 22 september 2012 i de forenede sager T-639/14 RENV, T-352/15 og T-740/17, DEI mod Kommissionen, ophæves.

Der træffes endelig afgørelse i sagen anlagt i første instans i sag T-740/17 og Europa-Kommissionen frifindes (eller der træffes endelig afgørelse med hensyn til det tredje og det fjerde annullationsanbringende, idet de forkastes, og med hensyn til første og andet led af det femte annullationsanbringende, og sag T-740/17 hjemvises til Retten for så vidt angår de øvrige annullationsanbringender), idet det samtidigt fastslås, at søgsmålet i sagerne T-639/14 RENV og T-352/15 er blevet uden genstand, og at det er ufornødent at træffe afgørelse i disse sager.

DEI AE tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat et enkelt appelanbringende.

Det er appellantens opfattelse, at Retten foretog en ukorrekt fortolkning og anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den fastslog, at Kommissionen ikke kunne udelukke, at der forelå en fordel baseret på anvendelsen af kriteriet om en i privat aktør i en markedsøkonomi i sagen mellem DEI og Mytilineos ved voldgiftsretten, men burde have undersøgt, om tariffen fastsat af voldgiftsretten reelt svarede til købsprisen, fordi voldgiftsretten burde være blevet sidestillet med en almindelig ret i en medlemsstat.

På grundlag af denne retlige fejl konkluderede Retten med urette, at der hos Kommissionen burde have foreligget tvivl som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 2015/1589 1 , hvorfor den burde have indledt en formel undersøgelsesprocedure som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF med hensyn til tariffen fastsat af voldgiftsretten.

____________

1     Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).