Sag anlagt den 15. marts 2006 - Lebard mod Kommissionen

(Sag T-89/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Daniel Lebard (Bruxelles, Belgien) (ved avocat M. de Guillenchmidt)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Beslutningen i skrivelsen af 16. januar 2006, rettet til Lebard, om på Kommissionens vegne at afslå begæringen om tilbagekaldelse af beslutning IV/M.1517 annulleres

Følgelig annulleres Kommissionens beslutning om at afslutte sagen om fusionen Rhodia/Albright & Wilson og Hoechst/Rhône-Poulenc, i det omfang disse transaktioner er indbyrdes forbundne

Følgelig annulleres beslutning IV/M. 1378 af 2004 ligeledes

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale Daniel Lebard én euro i erstatning for det lidte tab, at lade Rettens fældende dom offentliggøre på Kommissionens bekostning i aviser valgt af sagsøgeren og at betale samtlige sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ved beslutning nr. IV/M.1517 af 13. juli 1999 har Kommissionen tilladt en fusion, hvorved Rhodia SA skulle erhverve fuld kontrol med selskabet Albright & Wilson, som sagsøgeren var bestyrelsesformand for mellem den 28. juli 1999 og den 14. oktober 1999. Ved beslutning nr. IV/M.1378 af 9. august 1999 tillod Kommissionen ligeledes fusionen mellem virksomhederne Hoechst og Rhône-Poulenc; sidstnævnte kontrollerede 67,35% af selskabet Rhodia. Selskabet Rhône-Poulenc afgav en række tilsagn vedrørende Rhodia (overdragelse af Rhône-Poulencs andele i Rhodia, opretholdelse af en uafhængig ledelse i de to selskaber), som er vedlagt som bilag til beslutning nr. IV/M. 1378 for at sikre, at transaktionerne ikke havde skadelige virkninger for konkurrencen. Sagsøgeren tilsendte Kommissionen flere skrivelser, hvorved sagsøgeren underrettede den om den angivelige manglende overholdelse af de afgivne tilsagn i sag IV/M. 1378 og krævede beslutning nr. IV/M. 1517 tilbagekaldt. Ved skrivelse af 7. oktober 2005 svarede Kommissionen, at den ikke havde til hensigt at tage noget skridt i anledning af de omstændigheder, der var bragt til dens kendskab af sagsøgeren, og at den havde besluttet at afslutte sagen. Som svar på sagsøgerens korrespondance tilsendte Kommissionens formands kabinet sagsøgeren en skrivelse af 16. januar 2006 og bekræftede Kommissionens tidligere stillingtagen i skrivelsen af 7. oktober 2005, nemlig afslag på begæringen om tilbagekaldelse af Kommissionens beslutning i sag IV/M. 1517. Dette annullationssøgsmål er rettet mod en angivelig beslutning i Kommissionens skrivelse af 16. januar 2006.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren påberåbt sig en række anbringender.

Med hensyn til formaliteten har sagsøgeren for det første gjort gældende, at sagsøgeren har en direkte søgsmålsinteresse som adressat for den anfægtede skrivelse, der påfører sagsøgeren et individuelt og umiddelbart tab. Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at skrivelsen af 16. januar 2006, som er genstand for nærværende sag, ikke kan anses for blot at være en bekræftelse af skrivelsen af 7. oktober 2005, da der i mellemtiden er indtrådt en ny faktor, der kan ændre omstændighederne ved og betingelserne for udstedelsen af den tidligere beslutning væsentligt i den i fællesskabsretspraksis forudsatte betydning. Sagsøgeren henviser til en skrivelse fra Neelie Kroes af 12. januar 2006 til Europa-Parlamentets medlemmer om de pågældende fusioner.

For det andet har sagsøgeren påberåbt sig en række anbringender til støtte for sine påstande vedrørende sagens realitet. Med det første, som støttes på en tilsidesættelse af materielle og formelle regler i konkurrenceretten, gøres det gældende, at Kommissionen ikke har foretaget en fornyet undersøgelse af sagen og ikke har anvendt sin kompetence til at tilbagekalde sin tidligere afgørelse. Med det andet anbringende påberåber sagsøgeren sig magtfordrejning, idet Kommissionen ikke har ført nøje kontrol med de tidligere tilladte fusioner under deres gennemførelse.

Endelig har sagsøgeren påberåbt sig et anbringende støttet på den retsbeskyttelse, som ifølge sagsøgeren tilkommer parterne i en fusion, navnlig lederne i en virksomhed, der er inddraget i en fusion.

____________