Language of document :

Sag anlagt den 20. november 2009 - Europa-Kommissionen mod New Acoustic Music og Anna Hildur Hildibrandsdottir

(Sag T-464/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A.-M. Rouchaud-Joët, N. Bambara, som befuldmægtigede, bistået af lawyer C. Erkelens)

Sagsøgt: New Acoustic Music Association (Orpington, Det Forenede Kongerige), Anna Hildur Hildibrandsdottir (Orpington)

Sagsøgerens påstande

De sagsøgte tilbagebetaler Kommissionen et beløb stort 31 136,23 EUR principalt med påløbne renter på 7,70% per år fra den 14. januar 2008, indtil endelig betaling har fundet sted.

Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder Kommissionens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Stævningen er indgivet vedrørende en tilskudsaftale identificeret ved kontrakt nummer 2003-1895/001-001, der er indgået mellem Europa-Kommissionen (herefter "Kommissionen") og New Acoustic Music Association (herefter "NAMA"), ved Anna Hildur Hildibrandsdottir, med henblik på at udføre aktionen benævnt CLT2003/A1/GB-317 - European Music Roadwork som led i "Kultur 2000"-programmet 1.

Ved dette søgsmål har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten tilpligter sagsøgerne, der hæfter solidarisk for det fulde beløb, at tilbagebetale Kommissionen det beløb på 31 136,23 EUR med påløbne morarenter, der stammer fra forskellen mellem det beløb, sagsøgeren betalte i forskud til NAMA for udførelsen af de i tilskudsaftalen fastsatte aktioner og det beløb, som NAMA er berettiget til.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren fremført et enkelt anbringende. Sagsøgeren har anført, at NAMA angiveligt har overtrådt sine kontraktmæssige forpligtelser ved at undlade at tilbagebetale en del af den forskudsudbetaling, som Kommissionen foretog, idet de faktiske støtteberettigede udgifter var lavere end de forventede samlede omkostninger.

Kommissionen har anført, at både Acoustic og Anna Hildur Hildibrandsdottir i hendes egenskab af partner og NAMAs juridiske repræsentant hæfter solidarisk for det skyldige beløb.

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 508/2000/EF af 14.2.2000 om indførelse af Kultur 2000-programmet (EFT L 63, s. 1).