Language of document : ECLI:EU:F:2011:168

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

29. september 2011

Sag F-93/05

Harald Mische

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – udnævnelse – ansættelse og samtidig overflytning til en anden institution – indplacering i lønklasse i henhold til de nye mindre favorable regler – realitetspåkendelse af søgsmålet – søgsmålsinteresse – forsinkelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Harald Mische for det første påstår annullation af Parlamentets afgørelse af 4. oktober 2004 om at indplacere ham i lønklasse A*6, løntrin 1, dernæst genindsættelse i alle sine tidligere rettigheder, der følger af en korrekt indplacering, og endelig tilkendelse af erstatning.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger. Rådet for Den Europæiske Union, der er intervenient i sagen, bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmålsinteresse – annullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse om indplacering – ansættelse af en tjenestemand og samtidig overflytning – ansvar for afgørelsen om indplacering

[Tjenestemandsvedtægten, art. 29, stk. 1, litra b) art. 90 og 91]

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – tidspunkt for indgivelsen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – begyndelsestidspunkt for fristen for indgivelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 2)

1.      Søgsmålets genstand skal foreligge på tidspunktet for sagens anlæg, idet sagen i modsat fald afvises, og skal bestå indtil retsafgørelsen, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse, hvilket forudsætter, at søgsmålet med sit resultat kan bibringe parten en fordel. Disse betingelser er ikke opfyldt ved et annullationssøgsmål til prøvelse af en afgørelse om Parlamentets indplacering af en tjenestemand, når det viser sig, at denne indplacering er blevet fastsat i Parlamentets afgørelse om at ansætte den pågældende og samtidig overflytte ham til Kommissionen, at denne ansættelse kun blev gennemført efter udtrykkelig anmodning fra Kommissionen med det ene formål at besætte en ledig stilling inden for dennes tjenestegrene i henhold til vedtægtens artikel 29, stk. 1, litra b), at Kommissionen desuden deltog aktivt i fastsættelsen af indplaceringen i lønklasse og på løntrin og i fastlæggelsen af datoen for den reelle ansættelse, og at Kommissionen i øvrigt senere i sin afgørelse om placering præciserede indplaceringen i lønklasse og på løntrin for den stilling, hvortil den pågældende var overflyttet, og ændrede dennes indplacering på løntrin. Under disse omstændigheder erstattede Kommissionens afgørelse på disse punkter Parlamentets afgørelse i dette omfang, uden at Parlamentets afgørelse nogensinde var blevet gennemført, eftersom de to afgørelser trådte i kraft den samme dag, og den pågældende ikke har arbejdet for Parlamentet. Den pågældende tjenestemand kunne desuden ikke overflyttes til Kommissionen, hvis Parlamentet ikke havde indplaceret ham i samme lønklasse som den, Kommissionen havde bestemt.

Det følger heraf, at i det mindste for så vidt angår indplaceringen i lønklasse og på løntrin af den nævnte tjenestemand kan Parlamentets afgørelse kun formelt tilskrives Parlamentet, idet denne indplacering i realiteten var blevet fastsat af Kommissionen.

(jf. præmis 23-25 og 27)

Henvisning til:

Domstolen: 17. april 2008, sagerne C-373/06 P, C-379/06 P og C-382/06 P, Flaherty m.fl. mod Kommissionen, præmis 25

2.      For så vidt angår fastlæggelsen af tidspunktet for, hvornår en forudgående administrativ klage er indbragt, skal vedtægtens artikel 90, stk. 2, fortolkes således, at en klage ikke er indbragt, når den afsendes til institutionen, men når den er kommet frem til institutionen. Hvad angår fristen på tre måneder udløber fristen i vedtægtens artikel 90, stk. 2, imidlertid ved udløbet af den dag i den tredje måned, der har samme tal som dagen for den begivenhed eller akt, som fik fristen til at løbe.

(jf. præmis 29)

Henvisning til:

Domstolen: 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, præmis 8 og 13; 15. januar 1987, sag 152/85, Misset mod Rådet, præmis 8 og 9

Personaleretten: 13. december 2007, sag F-73/06, Van Neyghem mod Kommissionen, præmis 43 og 45

3.      Fristen på tre måneder, som i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, normalt begynder at løbe fra den dag, afgørelsen meddeles adressaten, og i alle tilfælde senest den dag, den pågældende får kendskab til den, skal fortolkes således, at den begynder at løbe fra den dag, hvor tjenestemanden har fået kendskab til begrundelsen for afgørelsen og indholdet af dens dispositive del, også selv om det er gennem en institution, der ikke har truffet afgørelsen.

(jf. præmis 30)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 3. juni 1997, sag T-196/95, H mod Kommissionen, præmis 31