Sag T-318/09

Audi AG og Volkswagen AG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket TDI – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – fornødent særpræg ikke opnået ved brug – artikel 7, stk. 1, litra c), og stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009 – artikel 75 og artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærke, der mangler fornødent særpræg – undtagelse – fornødent særpræg opnået ved brug

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b), og stk. 3]

1.      Varemærket kan tjene til at betegne – i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker – de væsentlige egenskaber ved de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkeansøgningen vedrørende ordmærket TDI, som er søgt registreret som EF-varemærke for »køretøjer og konstruktionsdele heraf«, henhørende under klasse 12 i Nicearrangementet.

For så vidt angår køretøjer betegner dette ordmærke, der er forkortelsen for »turbodieselindsprøjtning« eller »direkte turboindsprøjtning«, beskaffenheden heraf, fordi det er en væsentlig egenskab ved et køretøj, at det har en motor med »turbodieselindsprøjtning« eller »direkte turboindsprøjtning«. Hvad angår konstruktionsdelene til køretøjer betegner ordmærket TDI typen.

Tegnet TDI er endvidere beskrivende for de berørte varer i hele Unionen. Da køretøjer principielt markedsføres under de samme betegnelser i hele det indre marked, er der nemlig ikke forskelle mellem de forskellige dele af Unionen med hensyn til den relevante kundekreds’ forståelse af betydningen af det nævnte tegn og af forholdet mellem dette og de varer, der er omfattet af varemærkeansøgningen.

(jf. præmis 18 og 19)

2.      Et varemærke kan kun registreres i medfør af artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, hvis det bevises, at det som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg i den del af Unionen, hvor det ikke fra begyndelsen havde et sådant særpræg. Den nævnte del af Unionen, som er omhandlet i samme artikels stk. 2, kan i givet fald bestå af en enkelt medlemsstat.

Det er således i alle de medlemsstater i Unionen, hvor det ansøgte varemærke ikke fra begyndelsen havde det fornødne særpræg, at det skal have fået fornødent særpræg ved brug for at kunne registreres i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 207/2009. De beviser, der er ført for så vidt angår bestemte medlemsstater, kan desuden ikke udgøre beviset for, at tegnet har fået fornødent særpræg i de andre medlemsstater i Unionen.

(jf. præmis 46 og 47)