Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 11. april 2006 - Angeletti mod Kommissionen

(Sag T-394/03) 1

(tjenestemandssag - social sikring - erhvervssygdom - udsættelse for asbest - afvisning af at anerkende en sygdom som erhvervssygdom - forpligtelse til at træffe afgørelse inden for en rimelig frist - ikke økonomisk skade)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Flavia Angeletti (Nice, Frankrig) (først ved avocats K. Devolvé og J. Iturriagagoitia Bassas, derefter ved J. Itirriagagoitia Bassas)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved J. Currall og H. Krämer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Navnlig en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 7. oktober 2003 om ikke at anerkende den sygdom, sagsøgeren lider af, som erhvervssygdom, idet hun angiveligt har været udsat for asbest, en påstand om annullation af den udtalelse fra Lægeudvalget, der ligger til grund herfor, en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at pålægge sagsøgeren at afholde visse udgifter og honorarer til udvalgets medlemmer samt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale lægeudgifter og honorarer.

Konklusion

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning på 12 000 EUR.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Kommissionen bærer foruden sine egne omkostninger, halvdelen af sagsøgerens omkostninger, herunder de omkostninger, der vedrører sagen om foreløbige forholdsregler.

____________

1 - EUT C 47 af 21.2.2004.