Forenede sager T-392/03, T-408/03, T-414/03 og T-435/03

Regione Siciliana

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Annullationssøgsmål – EFRU – bortfald af støtte – tilbagesøgning af allerede udbetalte beløb – påstand om betaling af morarenter – modregning – regionalt eller lokalt organ – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

Sammendrag af kendelse

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger

(Art. 230 EF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt

(Art. 230, stk. 4, EF)

1.      Foranstaltninger, der har bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling, udgør retsakter, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af artikel 230 EF.

Kommissionens skrivelser om pålæggelse af morarenter på debetnotaer mod en medlemsstat og adresseret til denne, som ikke i sig selv udgør en anmodning om betaling af morarenter og ikke indeholder en konkret beregning heraf, og som kun præciserer de gældende fællesskabsregler om beregning af disse renter og angiver, hvorfor Kommissionen ikke af egen drift foretog en modregning af de gældsposter, som fremgår af de pågældende debetnotaer, og de betalinger, som var tiltænkt den pågældende medlemsstat, har imidlertid ikke sådanne bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.

(jf. præmis 36-39)

2.      En skrivelse, hvorved Kommissionen bekendtgør, at der vil blive foretaget en modregning mellem visse fordringer, herunder de beløb, der skal tilbagebetales og morarenter, som følge af ophævelsen af et tilskud fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til visse projekter, hvis endelige modtager var en regional enhed, og Kommissionens gæld over for en medlemsstat, udgør, selv om den formelt rettes til den pågældende regionale enhed af Kommissionen, med kopi til den pågældende medlemsstats økonomi- og finansminister, en beslutning, hvis faktiske adressat er denne medlemsstat.

Dels er medlemsstaten nemlig indehaver af denne gæld og fordringer, dels har den en skønsbeføjelse og kan træffe beslutning om ikke at kræve tilbagebetaling af de i skrivelsen anførte beløb fra den pågældende regionale enhed, både for så vidt angår hovedstolen og morarenterne.

Den regionale enhed kan følgelig ikke anses for at være umiddelbart berørt af denne beslutning, hvorfor søgsmålet må afvises.

(jf. præmis 43-47)