Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (Chancery Division) (Det Forenede Kongerige) den 5. november 2012 - Eli Lilly and Company Ltd mod Human Genome Sciences Inc

(Sag C-493/12)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Eli Lilly and Company Ltd

Sagsøgt: Human Genome Sciences Inc

Præjudicielle spørgsmål

a)    Hvilke kriterier skal anvendes for at afgøre, om "produktet er beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft" i henhold til artikel 3, litra a), i forordning nr. 469/2009/EF  (herefter "forordningen")?

b)    Gælder der andre kriterier, såfremt produktet ikke er et kombinationsprodukt, og i bekræftende fald hvilke?

c)    Er det i tilfælde af, at der gøres krav på et antistof eller en klasse af antistoffer, tilstrækkeligt, at antistoffet eller antistofferne er defineret i forhold til deres bindeevne i forhold til et målprotein eller er det nødvendigt at give en strukturmæssig definition på antistoffet eller antistofferne, og i bekræftende fald i hvilken grad?

____________

1 - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6.5.2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (kodificeret udgave) (EØS-relevant tekst ) (EUT L 152, s. 1).