Language of document :

Sag anlagt den 23. februar 2007 - BYK-Chemie mod KHIM - (Substance for Success)

(Sag T-58/07)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: BYK-Chemie (Wesel, Tyskland) (ved advokaterne J. Kroher og A. Hettenkofer)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. januar 2007 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 816/2006-4) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det EF-varemærke, der søges registreret: Ordmærket "Substance for Success" for varer og tjenesteydelser i klasse 1 og klasse 40-42 (ansøgning nr. 3 660 552)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse: Afvisning af klagen.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 40/94 1, da det ansøgte varemærke hverken mangler fornødent særpræg eller skal holdes fri til brug i handelen.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).