Language of document :

Rettens dom af 22. maj 2012 - Olive Line International mod KHIM - Umbria Olii International (O·LIVE).

(Sag T-273/10) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket O·LIVE - de ældre EF- og spanske ord- og figurmærker Olive line - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Olive Line International, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat P. Koch Moreno)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved S. Schäffner, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Umbria Olii International Srl (Rom, Italien) (ved advokat E. Montelione)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. april 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 4/2009-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Olive Line International, SL og O. International Srl

Konklusion

1)    Afgørelse truffet den 14. april 2010 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 4/2009-4), annulleres, for så vidt som den vedrører dels samtlige de varer, der er omfattet af varemærkeansøgningen, og som henhører under klasse 3, dvs. "[b]legemidler og andre midler til vask og rensning af tøj; præparater til rengøring, polering og fjernelse af pletter; sæbe; parfumerivarer, æteriske olier, kosmetiske præparater, hårvand; tandplejemidler", dels "sundheds- og skønhedspleje for mennesker og dyr", der er omfattet af varemærkeansøgningen, og som henhører under klasse 44.

2)    I øvrigt frifindes Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

3)    Harmoniseringskontoret og Umbria Olii International Srl bærer trefjerdedele af deres egne omkostninger og betaler hver især treottendedele af Olive Line International, SL's omkostninger.

4)    Olive Line International, SL betaler ud over at bære en fjerdedel af sine egne omkostninger en fjerdedel af de omkostninger, der er afholdt af Harmoniseringskontoret og Umbria Olii International Srl.

____________

1 - EUT C 221 af 14.8.2010.