Language of document :

Appel iværksat den 25. september 2020 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Udvidede Afdeling) den 15. juli 2020 i forenede sager T-778/16 og T-892/16, Irland m.fl. mod Kommissionen

(Sag C-465/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, P.-J. Loewenthal og F. Tomat, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Irland, Apple Sales International (ASI), Apple Operations Europe (AOE), Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Polen og EFTA-Tilsynsmyndigheden

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Det første, det andet, det tredje, det fjerde og det ottende anbringende i sag T-778/16 samt det første, det andet, det tredje, det fjerde, det femte, det ottende og det fjortende anbringende i sag T-892/16 forkastes.

Sagen hjemvises til Retten med henblik på stillingtagen til de anbringender, der ikke allerede er blevet vurderet.

Afgørelsen om sagsomkostninger i første instans og i appelsagen udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Kommissionen har fremsat to anbringender til støtte for sin appel.

Det første anbringende: Retten begik adskillige retlige fejl, da den forkastede afgørelsens 1 første konstatering af, at der forelå en fordel. Anbringendet er opdelt i tre led.

For det første foretog Retten i den appellerede doms præmis 125, 183-187, 228, 242, 243 og 249 en urigtig fortolkning af afgørelsen, da den fastslog, at den første konstatering af, at der forelå en fordel, udelukkende var støttet på manglen på fysisk tilstedeværelse og medarbejdere i ASI’s og AOE’s hovedkontorer, og ikke forsøgte at påvise, at de irske filialer af ASI og AOE faktisk udførte funktioner, som begrundede henførelsen af Apple IP-licenserne til disse filialer. I 281.-305. betragtning til afgørelsen foretages en analyse af de funktioner, som hovedkontorerne og de irske filialer faktisk udførte, for at begrunde henførelsen af Apple IP-licenserne til de irske filialer. Rettens undladelse af at tage behørigt hensyn til strukturen og indholdet af afgørelsen og til begrundelsen i Kommissionens skriftlige indlæg for de funktioner, som hovedkontorerne og de irske filialer udførte, udgør en rettergangsfejl. Rettens efterfølgende anerkendelse i den appellerede doms præmis 268-283, 286 og 287 af, at der i afgørelsen foretages en undersøgelse af de funktioner, som de irske filialer udførte, med henblik på at begrunde henførelsen af Apple IP-licenserne til disse filialer, udgør en selvmodsigende begrundelse, hvilket indebærer en manglende begrundelse.

For det andet tilsidesatte Retten i den appellerede doms præmis 267, 269, 273, 274, 275, 277, 281, 283 og 298-302 den separate enhedstilgang og armslængdeprincippet, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og/eller en urigtig gengivelse af national ret, da den henviste til funktioner, som Apple Inc. udførte, med henblik på at forkaste afgørelsens henførelse af Apple IP-licenserne til de irske filialer. Rettens undladelse af at tage behørigt hensyn til Kommissionens begrundelse i 308. til 318. betragtning til afgørelsen og i dens skriftlige indlæg for, hvorfor funktioner, som Apple Inc. udførte, er irrelevante for fordelingen af overskud mellem ASI og AOE, udgør en rettergangsfejl og en manglende begrundelse.

For det tredje tilsidesatte Retten i den appellerede doms præmis 301 og 303-309 den separate enhedstilgang og armslængdeprincippet, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og/eller en urigtig gengivelse af national ret, da den fastslog, at formelle handlinger udført af ASI’s og AOE’s direktører udgør funktioner, som deres hovedkontorer udførte i forbindelse med Apple IP-licenserne. Rettens undladelse af at tage behørigt hensyn til Kommissionens begrundelse i afgørelsen og i dens skriftlige indlæg for, hvorfor de pågældende handlinger ikke udgør funktioner, som hovedkontorerne udførte, med henblik på anvendelsen af den separate enhedstilgang og armslængdeprincippet, udgør en rettergangsfejl og en manglende begrundelse. At Retten til støtte for sin konstatering henviste til bevismateriale, der burde afvises, udgør en rettergangsfejl.

Det andet anbringende: Retten begik retlige fejl, da den forkastede afgørelsens anden konstatering af, at der forelå en fordel. Anbringendet er opdelt i tre led.

For det første begik Retten i den appellerede doms præmis 349, 416, 434 og 435 en retlig fejl ved anvendelsen af de regler om beviskrav, som skal overholdes af Kommissionen for at godtgøre, at der forelå en fordel.

For det andet begik Retten i den appellerede doms præmis 315-481 en rettergangsfejl, da den med henblik på at forkaste den subsidiære konstatering af, at der forelå en fordel, støttede sig på argumenter, der ikke var blevet fremsat af hverken Irland eller ASI/AOE i deres stævninger i første instans.

For det tredje foretog Retten i den appellerede doms præmis 315-481 en urigtig gengivelse af afgørelsen og tilsidesatte artikel 107, stk. 1, TEUF, og/eller foretog en urigtig gengivelse af national ret, da den fastslog, at afgørelsen i forbindelse med den subsidiære argumentation ikke havde godtgjort, at der foreligger en fordel.

____________

1     Kommissionens afgørelse (EU) 2017/1283 af 30.8.2016 om statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN) (ex 2014/CP) ydet af Irland til fordel for Apple (EUT 2017, L 187).