PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

25. februar 2008

Sag F-85/07

Ana Anselmo m.fl.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – udnævnelse – indplacering i lønklasse – ansøgere, der har bestået en intern udvælgelsesprøve – ny faktisk omstændighed – foreligger ikke – åbenbart afvisningsgrundlag«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Ana Anselmo og ti andre tjenestemænd ved Rådet i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelser om ved udnævnelsen af de pågældende til kategori B* eller efter denne udnævnelse at slette den anciennitet i lønklasse, de havde opnået i kategori C og D.

Udfald: Sagen afvises. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Retspleje – antagelse til realitetsbehandling – behandling efter gældende regler på tidspunktet for stævningens indgivelse

(Rettens procesreglement, art. 76)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frister

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      Selv om reglen i artikel 76 i Personalerettens procesreglement, hvorefter Retten ved kendelse kan afvise en sag, der åbenbart ikke kan behandles, er en procedureregel, der som sådan finder anvendelse fra tidspunktet for dens ikrafttræden på alle verserende tvister ved Personaleretten, gælder dette ikke for de regler, på hvis grundlag Retten under anvendelse af denne artikel kan anse et søgsmål for at være åbenbart uantageligt til realitetsbehandling, hvilke kun kan være dem, der er gældende på tidspunktet for indgivelsen af stævningen.

(jf. præmis 17)

2.      En faktisk omstændighed kan kun genåbne søgsmålsfristerne, såfremt både betingelsen om, at den skal »ændre den retlige eller faktiske situation« og »i væsentlig grad kunne ændre retsstillingen for den, der ønsker at få ændret en beslutning, der er blevet endelig«, er opfyldt.

En institutions bekendtgørelse af en meddelelse til personalet, hvorved denne blot orienterer om rækkevidden af vedtægtens bestemmelser og af de interne forskrifter uden at føje noget hertil, og som blot bekræfter anvendelsen af regler, der uden denne bekendtgørelse under alle omstændigheder ville være blevet anvendt, kan ikke anses for en ny faktisk omstændighed.

(jf. præmis 25 og 28)

Henvisning til:

Domstolen, 13. november 1986, sag 232/85, Becker mod Kommissionen, Sml. s. 3401, præmis 10.

Retten, 7. februar 1991, sag T-58/89, Williams mod Revisionsretten, Sml. II, s. 77, præmis 46-48; 7. februar 2001, sag T-186/98, Inpesca mod Kommissionen, Sml. II, s. 557, præmis 51; 3. oktober 2006, sag T-171/05, Nijs mod Revisionsretten, Sml. Pers. I-A-2, s. 195, og II-A-2, s. 999 præmis 24.

Personaleretten, 16. januar 2007, sag F-92/05, Genette mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 1, og II-A-1, s. 1, præmis 61.