Language of document :

Sag anlagt den 24. december 2008 - PJ Hungary mod KHIM - Pepekillo (PEPEQUILLO)

(Sag T-580/08)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: PJ Hungary Szolgáltató kft (PJ Hungary kft) (Budapest, Republikken Ungarn) (ved abogadas M. Granado Carpenter og C. Gutiérrez Martínez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Pepekillo SL (Algeciras, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 30. april 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R-722/2007), hvorved begæringen om "restitutio in integrum" for PEPEKILLO SL tages til følge, annulleres.

Afgørelse truffet den 24. september 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R-722/2007) om annullation af Indsigelsesafdelingens afgørelse af 9. marts 2007, således at registreringen af EF-varemærke nr. 3.546.471 "PEPEQUILLO" kan imødekommes, annulleres, med hvad der herefter følger af fællesskabsretten.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger samt omkostningerne i forbindelse med den administrative behandling af sagen ved Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Doña Marta Sancho Lora, der efterfølgende overførte ansøgningen til selskabet PEPKILLO SL.

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "PEPEQUILLO" (ansøgning nr. 3.546.471) for varer i klasse 18 og 25 og tjenesteydelser i klasse 35.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøgeren, til hvem selskabet "PEPE JEANS N.V." havde overdraget sine rettigheder.

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: De spanske ordmærker "PEPE" og "PEPE JEANS", de spanske figurmærker "PEPE JEANS LONDON", de spanske ordmærker "PEPE 2XL", "PEPE F4", "PEPE M99", "PEPE F4", "PEPE M3", "PEPE M5" og "PEPE F6", de spanske figurmærker "PEPE JEANS LONDON", "PEPE JEANS 73", "PEPE JEANS PORTOBELLO", "PEPE", og de spanske ordmærker "PEPE JEANS M2", "PEPE BETTY", "PEPE CLOTHING" og "PEPECO", for varer i klasse 3, 9, 14, 18 og 25, samt EF-ordmærket og EF-figurmærket "PEPE JEANS"varer i klasse 3, 9, 14 og 18.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen og afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Tiltrædelse af klagens begrundelser og medhold i denne

Søgsmålsgrunde: Ukorrekt anvendelse af artikel 78, og af artikel 8, stk. 1, litra b), og stk. 5, i forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

____________