Language of document : ECLI:EU:T:2016:403





Rettens dom (Første Afdeling) af 12. juli 2016 –
Kommissionen mod Thales développement et coopération

(Sag T-326/13)

»Voldgiftsbestemmelse – fjerde og femte rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – kontrakter om projekter for design og udvikling af brændselsceller med direkte metanol-brændstofceller – kontrakternes ugyldighed som følge af svig – tilbagebetaling af Unionens finansielle bidrag – forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 – forældelse – anvendelse af fransk og belgisk ret – retten til forsvar – renter«

1.                     Den Europæiske Unions egne indtægter – forordning vedrørende beskyttelsen af Unionens finansielle interesser – retsforfølgning af uregelmæssigheder – forældelsesfrist – anvendelig på et krav om tilbagebetaling af finansielle bidrag, som Kommissionen har ydet i henhold til en kontrakt, der er indgået som led i et af Unionens rammeprogrammer – udelukket – krav rejst efter kontroller gennemført af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig – ingen betydning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1073/1999; Rådets forordning nr. 2988/95, art. 1, stk. 1 og 2, og art. 3, stk. 1, 4 og 5 og forordning nr. 2185/ 96) (jf. præmis 52, 55 og 58)

2.                     EU-ret – principper – retten til forsvar – anvendelse på administrative procedurer iværksat af Kommissionen – rækkevidde – anvendelse af en procedure til inddrivelse af fordringer, der er opstået i forbindelse med en kontrakt, over for en modtager af midler fra de europæiske fonde – udelukket (art. 272 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 119, stk. 2) (jf. præmis 73 og 74)

3.                     EU-ret – principper – retten til forsvar – kontradiktionsprincippet – overholdelse under en retssag – rækkevidde (jf. præmis 76 og 77)

Angående

Påstand støttet på artikel 272 TEUF, og hvorefter Retten skal pålægge sagsøgte fuldstændigt at tilbagebetale de finansielle bidrag, som Kommissionen har udbetalt til selskabets retlige forgænger med tillæg af renter i forbindelse med kontrakt JOE3-CT-97-0063 under fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner (1994-1998), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1110/94/EF af 26. april 1994 (EFT 1994, L 126, s. 1) og i forbindelse med kontrakt ENK6-CT-2000-00315 under femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 182/1999/EF af 22. december 1998 (EFT 1999, L 26, s. 1).

Konklusion

1)

Thales développement et coopération SAS tilbagebetaler Europa-Kommissionen de beløb, der blev udbetalt til selskabets retlige forgænger til opfyldelsen af kontrakt JOE3-CT-97-0063 under fjerde rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstrationsaktioner (1994-1998), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1110/94/EF af 26. april 1994. Disse beløb er angivet nedenfor:

–        et beløb på 162 195,79 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til fransk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 179 201 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til fransk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 167 612,49 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til fransk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 136 892,29 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til fransk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 54 434,09 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til fransk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket.

2)

Thales développement et coopération tilbagebetaler Kommissionen de beløb, der blev udbetalt til selskabets retlige forgænger til opfyldelsen af kontrakt ENK6-CT-2000-00315 under femte rammeprogram for Det Europæiske Fællesskabs indsats inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (1998-2002), som fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 182/1999/EF af 22. december 1998. Disse beløb er angivet nedenfor:

–        et beløb på 232 389,04 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til belgisk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 218 734,67 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til belgisk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 237 504,86 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til belgisk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket

–        et beløb på 124 192,86 EUR med tillæg af lovbestemte renter i henhold til belgisk ret beregnet fra datoen for udbetalingen af dette beløb og indtil fuld tilbagebetaling heraf er sket.

3)

Kommissionen betaler halvdelen af Thales développement et coopérations omkostninger.

4)

Thales développement et coopération betaler Kommissionens omkostninger og bærer halvdelen af sine egne omkostninger.