Language of document :

Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. oktober 2017 – Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Mercedes-Benz Financial Services UK Ltd (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) – Det Forenede Kongerige)

(Sag C-164/16) 1

(Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 14, stk. 2, litra b) – levering af goder – motorkøretøjer – finansiel leasingkontrakt med købsoption)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs

Sagsøgt: Mercedes-Benz Financial Services UK Ltd

Konklusion

Begrebet leasingkontrakt »med den klausul, at ejendomsretten under normale forhold erhverves senest ved betaling af det sidste afdrag« i artikel 14, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det finder anvendelse på en standardleasingkontrakt med købsoption, hvis det kan udledes af kontraktens finansielle vilkår, at udnyttelsen af købsoptionen er det eneste økonomisk rationelle valg, som leasingtageren til sin tid kan træffe, hvis kontrakten opfyldes indtil sit udløb, hvilket det tilkommer den nationale ret at undersøge.

____________

1 EUT C 191 af 30.5.2016.