RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

24. september 2015

Sag F-92/14

Roderich Weissenfels

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – erstatningssøgsmål – Unionens ansvar uden for kontrakt – indholdet af en e-mail fra administrationen til en pensioneret tjenestemand – angreb på sagsøgerens ære – foreligger ikke – fremsendelse foretaget af ansatte, som repræsenterer institutionen, af personlige data vedrørende sagsøgeren til dennes advokat i forbindelse med en sag for Personaleretten – tilsidesættelse af forordning nr. 45/2001 – påstande, som er faktuelt forkerte«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Roderich Weissenfels har nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af 5. marts 2014 om afslag på hans ansøgning om erstatning af det ikke-økonomiske tab, som han hævder at have lidt som følge dels af de påstande, der er indeholdt i en e-mail, som blev fremsendt til ham af Parlamentets administration, dels af fremsendelsen af visse dokumenter, som indeholder personlige data vedrørende ham, til hans advokat.

Udfald:      Europa-Parlamentet frifindes. Roderich Weissenfels bærer sine egne omkostninger og betaler Parlamentets omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – Unionens retsinstansers kompetence – grænser – anvendelse af national ret – udelukket

(Art. 270 TEUF; tjenestemandsvedtægten, bilag I, art. 1)

2.      Tjenestemænd – institutionernes ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – begreb – fremsendelse foretaget af ansatte, som repræsenterer en institution, af personlige data vedrørende en tjenestemand til dennes advokat i forbindelse med en retslig procedure – ikke omfattet

(Art. 340, stk. 2, TEUF)

1.      Ifølge artikel 1 i bilag I til statutten for Domstolen indskrænker Personalerettens kompetence sig til at træffe afgørelse om tvister mellem Unionen og dens ansatte i henhold til artikel 270 TEUF, herunder erstatningssøgsmål, inden for de grænser og på de betingelser, der er fastsat i vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.

I denne henseende gælder, at eftersom Unionens retsinstanser med henblik på at træffe afgørelse i tvister vedrørende Unionens offentlige tjeneste, med hensyn til hvilke den er kompetent, udelukkende anvender Unionens tjenestemandsret og ikke nogen national ret, er en parts henvisninger til en national ret irrelevante.

(jf. præmis 17 og 18)

2.      En fremsendelse foretaget af ansatte, som repræsenterer en institution, af dokumenter, såsom en tjenestemands pensionsopgørelser, i forbindelse med en retslig procedure til en advokat, der formodes at have den pågældende tjenestemands eller anden ansattes fortrolighed, og som under alle omstændigheder, som følge af de fagetiske forpligtelser, som påhviler enhver advokat, er forpligtet til at overholde den eventuelt fortrolige karakter af de oplysninger, som modtages i forbindelse med hans fuldmagt, er ikke ulovlig.

(jf. præmis 33)

Henvisning til:

Personaleretten: kendelse af 6. februar 2013, Marcuccio mod Kommissionen, F-67/12, EU:F:2013:12, præmis 23 og 24 og den deri nævnte retspraksis, og af 12. december 2013, Marcuccio mod Kommissionen, F-133/12, EU:F:2013:212, præmis 38-40