Sag T-28/10

Euro-Information – Européenne de traitement de l’information

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket EURO AUTOMATIC PAYMENT – absolut registreringshindring – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – søgsmålsprocedure – sag ved Fællesskabets retsinstanser – Rettens kompetence – omgørelse af en afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret – bedømmelse af den kompetence, som appelkammeret er tildelt

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 3)

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – kriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – undersøgelse af registreringshindringerne i forhold til hver enkelt vare eller tjenesteydelse, som er omfattet af registreringsansøgningen – pligt til at begrunde afslaget på registreringsansøgningen – rækkevidde

(Art. 253 EF; Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, og art. 75)

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

1.      En påstand, der tilsigter, at Retten ændrer en afgørelse truffet af et appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked i henhold til artikel 65, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker ved at træffe den afgørelse, som appelkammeret burde have truffet, skal afvises. De instanser ved Harmoniseringskontoret, der er kompetente på området, vedtager ikke formelle afgørelser vedrørende registreringen af et EF-varemærke, som kan påklages. Appelkammeret har derfor ikke kompetence til at behandle en begæring om, at det registrerer et EF-varemærke. Under disse omstændigheder tilkommer det heller ikke Retten at påkende et krav om omgørelse, hvorefter Retten bør ændre et appelkammers afgørelse i denne retning.

(jf. præmis 13 og 14)

2.      I henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker er varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber ved disse, udelukket fra registrering. Disse beskrivende tegn anses for uegnede til at opfylde varemærkers essentielle funktion som angivelse af oprindelsen. I dette perspektiv er de tegn og angivelser, der henhører under den pågældende artikel, sådanne, der i den relevante kundekreds’ normale sprogbrug – enten direkte eller ved henvisning til en af dens væsentligste egenskaber – kan tjene til at betegne en vare eller en tjenesteydelse, for hvilken der er ansøgt om registrering.

Det følger heraf, at det, for at et tegn kan falde ind under forbuddet i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009, er nødvendigt, at det har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse til de omhandlede varer eller tjenesteydelser til, at den berørte kundekreds straks og uden yderligere overvejelse kan opfatte det som en beskrivelse af de omhandlede varer eller tjenesteydelser eller af en af deres egenskaber. Således skal spørgsmålet om, hvorvidt et tegn er beskrivende, vurderes dels i forhold til de pågældende varer eller tjenesteydelser, som tegnet ønskes registreret for, dels i forhold til, hvordan den berørte kundekreds, der udgøres af forbrugerne af disse varer eller tjenesteydelser, forstår tegnet.

Den omstændighed, at det ansøgte varemærke kan have andre betydninger, er ikke til hinder for anvendelsen af den absolutte registreringshindring i artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009. Et ordmærke rammes af en relativ registreringshindring i henhold til den pågældende bestemmelse, hvis det efter i det mindste én af dets potentielle betydninger betegner en egenskab ved de omhandlede varer eller tjenesteydelser.

(jf. præmis 38-41 og 50)

3.      For så vidt angår de væsentlige formforskrifter, der skal iagttages ved behandlingen af en EF-varemærkeansøgning, skal prøvelsen af de absolutte registreringshindringer i relation til begrundelsespligten være rettet mod hver enkelt af de varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærket er søgt registreret, og den afgørelse, hvorved den kompetente myndighed giver afslag på registrering af et varemærke, skal i princippet begrundes i forhold til hver enkelt af disse varer eller tjenesteydelser. Denne begrundelsespligt følger af det væsentlige krav om, at alle afgørelser, hvorved en national myndighed afslår en rettighed, der er anerkendt i fællesskabsretten, kan undergives en domstolskontrol, der skal sikre en effektiv beskyttelse af denne rettighed, og som derfor skal omfatte spørgsmålet, om begrundelsen er lovlig. Såfremt den samme registreringshindring gør sig gældende for en kategori eller en gruppe af varer eller tjenesteydelser, kan myndigheden dog begrænse sig til at anføre en generel begrundelse for alle de omhandlede varer eller tjenesteydelser.

Muligheden for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) for at give en generel begrundelse for anvendelsen af en absolut registreringshindring for en kategori eller gruppe af varer eller tjenesteydelser må dog ikke skade formålet med begrundelsespligten i henhold til artikel 253 EF og artikel 75, første punktum, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker, som består i at underlægge en afgørelse, som afviser registrering af et EF-varemærke, effektiv domstolskontrol. Det skal derfor kræves, at de pågældende varer og tjenesteydelser har en tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med hinanden, således at de danner en kategori eller gruppe af varer eller tjenesteydelser med en tilstrækkelig ensartethed med henblik på, at Harmoniseringskontoret kan give en sådan generel begrundelse. Det blotte forhold, at de pågældende varer eller tjenesteydelser er omfattet af samme klasse i Nicearrangementet, er ikke tilstrækkeligt hertil, idet disse klasser ofte indeholder meget forskellige varer og tjenesteydelser, som ikke nødvendigvis har en sådan tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med hinanden.

For så vidt angår realitetsbehandlingen af en ansøgning om registrering af et EF-varemærke skal Harmoniseringskontoret i henhold til forordning nr. 207/2009 undersøge ansøgningen i forhold til alle de varer og tjenesteydelser, der er angivet i den pågældende fortegnelse over de varer og tjenesteydelser, der er søgt registreret, og såfremt den fortegnelse over varer og tjenesteydelser, der ledsager en EF-varemærkeansøgning, omfatter en eller flere kategorier af varer eller tjenesteydelser, er Harmoniseringskontoret ikke forpligtet til at foretage en analyse af hver enkelt vare eller tjenesteydelse i den pågældende kategori, men skal foretage en undersøgelse af kategorien som sådan.

Harmoniseringskontoret kan for så vidt angår de materielle betingelser vedrørende behandlingen af en EF-varemærkeansøgning derfor alene foretage en generel undersøgelse for hver kategori af varer og tjenesteydelser, for så vidt som de omhandlede varer og tjenesteydelser har en tilstrækkelig direkte og konkret forbindelse med hinanden, således at de udgør en tilstrækkeligt ensartet kategori eller gruppe af varer eller tjenesteydelser.

(jf. præmis 54-57)

4.      Ordtegnet EURO AUTOMATIC PAYMENT, som er søgt registreret for varer og tjenesteydelser i henholdsvis klasse 9 og 36 i Nicearrangementet, er beskrivende for varer, der er omfattet af EF-varemærkeansøgningen, i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker i forhold til opfattelsen hos engelsksprogede forbrugere, hvad enten der er tale om fagfolk eller almindelige forbrugere i Fællesskabet.

Den relevante kundekreds vil, når den stilles over for »hukommelseskort eller mikroprocessorkort, magnetiske kort, magnetiske identitetskort eller mikroprocessorkort til identificering, magnetiske eller mikroprocessorbetalingskort, -kreditkort, eller -hævekort og elektroniske betalingskort« i klasse 9, som har samme egenskaber, herunder at gøre det muligt at gennemføre betalinger i euro, straks og uden yderligere overvejelse tro, at der er tale om kort, der har til formål at gennemføre automatiske betalinger i euro.

Den relevante kundekreds vil, når den stilles over for »magnetiske databærere, optiske databærere, databehandlingsapparater, apparater til intern kommunikation, grænseflader (databehandlingsudstyr), læseapparater (databehandlingsudstyr), software (lagrede programmer), software til bogføring, monitorer (computerprogrammer), computere, periferisk computerudstyr, lagrede computerprogrammer, lagrede systemanvendelsesprogrammer (til computere), centrale databehandlingsenheder (processorer), edb-programmer og -udstyr, der gør det muligt at tilbyde alle tjenesteydelser vedrørende bankvirksomhed, finansieringsinstitutter og forsikringsvirksomhed via nettet, dvs. it-udstyr og it-anordninger, software til beskyttet onlinebetaling via elektroniske kommunikationsnet, apparater og instrumenter til elektronisk betaling, edb-udstyr til elektronisk betaling, dvs. it-udstyr og it-anordninger, software til elektroniske betalingstransaktioner, elektriske og elektroniske anordninger til forvaltning af finansielle transaktioner«, der er omfattet af klasse 9 og vedrører it-området, samt »radiotelefonapparater, radio- og fjernsynsmodtagere, telefonapparater, mobiltelefoner, mekanismer til forudbetaling til fjernsynsapparater, sendere (telekommunikation)« der er omfattet af klasse 9 og vedrører telekommunikationsområdet, straks og uden yderligere overvejelse tro, at der er tale om et produkt, der er forbundet med et kommunikationsnet, som gør det muligt at gennemføre direkte betalinger i euro ved hjælp af det pågældende net.

Det ansøgte varemærke er beskrivende for »betalingsautomater« og »hæveautomater« i klasse 9, for så vidt som det oplyser den relevante kundekreds om en af de væsentlige egenskaber ved disse varer, nemlig at de har eller kan have en mekanisme, der gør det muligt at gennemføre automatiske betalinger i euro.

Det ansøgte varemærke er beskrivende for »detektorer til falske sedler og mønter«, »salgsautomater«, »billetautomater« og »stregkodelæsere« i klasse 9, for så vidt som de omhandlede varer inkorporerer en automatisk betalingsmekanisme eller vil kunne inkorporeres i en sådan mekanisme.

Det ansøgte varemærke er beskrivende for »pengeautomater« i klasse 9. Pengeautomater kan nemlig frembyde en bred vifte af funktioner, der går ud over den blotte udbetaling af penge, såsom gennemførelse af betalinger eller overførsler eller endog print af kontoopgørelser. Den relevante kundekreds vil derfor opfatte angivelser om, at et produkt gør det muligt at gennemføre automatiske betalinger i euro, som beskrivende, forudsat at denne egenskab er relevant i forhold til det omhandlede produkt.

Den relevante kundekreds vil opfatte det ansøgte varemærke således, at det beskriver en væsentlig egenskab ved »automater til kontoopgørelser og kontoudtog«, nemlig at de er i stand til at inkorporere en mekanisme til automatisk betaling i euro. De pågældende varer på den ene side og »pengeautomater« på den anden side kan nemlig etableres i en og samme maskine. De førstnævnte kan derfor ligesom de sidstnævnte udføre andre funktioner.

Hvad angår tjenesteydelserne i klasse 36 udbydes disse alle navnlig i bank- finans- og it-sektoren med henblik på gennemførelse af kommercielle og finansielle transaktioner, og de pågældende tjenesteydelser indebærer endvidere alle en gennemførelse af en betalingstransaktion, hvad enten dette sker ved hjælp af et kort eller i givet fald elektronisk. Set fra den relevante kundekreds’ synsvinkel består en tilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse mellem dels ordmærket »EURO AUTOMAT PAYMENT«, dels en særlig egenskab ved alle de andre af de af klasse 36 omfattede tjenesteydelser, der består deri, at de gør det muligt at gennemføre eller at modtage automatisk betaling i euro, eventuelt elektronisk, som er tæt forbundet med automatik-begrebet i forbindelse med kommercielle og finansielle transaktioner inden for bank- finans- og it-sektoren.

(jf. præmis 42, 62-64, 66, 71, 72, 76, 78, 79, 82, 83, 85 og 88)