Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOMSTOLENS DOM

(Første Afdeling)

af 10. marts 2005

i sag C-33/03, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (1).

(Traktatbrud - sjette momsdirektivs artikel 17 og 18 - nationale bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver har ret til at fratrække moms på levering af brændstof til sine ansatte i forbindelse med refusion af udgifterne hertil til disse)

(Processprog: engelsk)

I sag C-33/03, angående et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 28. januar 2003, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtiget: R. Lyal) mod Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (befuldmægtigede: P. Ormond og C. Jackson, bistået af N. Pleming, QC), har Domstolen (Første Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne K. Lenaerts (refererende dommer), N. Colneric, K. Schiemann og E. Juhász; generaladvokat: C. Stix-Hackl; justitssekretær: ekspeditionssekretær M.-F. Contet, den 10. marts 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, idet det i strid med direktivets artikel 17, stk. 2, litra a), og artikel 18, stk. 1, litra a), indrømmer afgiftspligtige personer ret til at fratrække merværdiafgiften på visse leveringer af brændstof til ikke-afgiftspligtige personer.

2)    Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 83 af 5.4.2003.