Language of document :

Sag anlagt den 5. maj 2010 - Condé mod Rådet

(Sag T-210/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mamoudou Condé (ved avocat J.-C. Tchikaya)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets forordning (EU) no. 1284/2009 af 22. december 2009 om visse særlige restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Rådets forordning (EU) no. 1284/2009 af 22. december 2009 om visse særlige restriktive foranstaltninger over for Republikken Guinea 1 for så vidt som sagsøgeren er optaget på listen over fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, hvis pengemidler og økonomiske ressourcer indefryses i henhold til forordningens artikel 6.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren fremsat tre anbringender:

Tilsidesættelse af adgangen til effektive retsmidler, idet sagsøgeren ikke er blevet oplyst om den klageadgang, der er til hans rådighed.

Tilsidesættelse af retten til forsvar, idet sagsøgeren ikke har fået oplysning om de faktiske omstændigheder, der bliver lagt ham til last.

Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og sagsøgerens ejendomsret.

____________

1 - EUT L 346, s. 26.