Sag anlagt den 11. januar 2013 - Łaszkiewicz mod KHIM - CABLES Y ESLINGAS (PROTEKT)
(Sag T-18/13)
Stævningen er affattet på polsk
Parter
Sagsøger: Grzegorz Łaszkiewicz (Łódź, Polen) (ved advokat [radca prawny] J. Gwiazdowska)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: CABLES Y ESLINGAS, S.A. (Cerdanyola del Valles, Barcelona, Spanien)
Sagsøgerens påstande
Afgørelse truffet den 24. oktober 2012 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 701/2011-4) annulleres i det hele.
Der træffes endelig afgørelse i sagen, for så vidt som sagen er moden hertil, hvorved EF-varemærkeansøgning nr. 8478331 tillades registreret.
Subsidiært, for så vidt som sagen er moden hertil, hjemvises sagen til fornyet afgørelse i overensstemmelse med de af Domstolen opstillede bindende kriterier.
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de af sagsøgeren i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret og indsigelsesafdelingen afholdte omkostninger.
De i stævningen angivne beviser optages.
Retsforhandlingerne foretages skriftligt og med polsk som processprog.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Grzegorz Łaszkiewicz
Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "protekt" for varer i klasse 6, 7, 9, 22 og 25 - ansøgning nr. 008478331
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: CABLES Y ESLINGAS, S.A.
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Spansk registrerede ordmærker "PROTEK" for varer i klasse 6 og 9
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
Tilsidesættelse af legalitetsprincippet, bl.a. artikel 3, stk. 1, litra a)-d), i direktiv 2008/95.
Tilsidesættelse af artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009 samt regel 50 og 52 i Kommissionens forordning nr. 2868/95.
____________