FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
N. WAHL
fremsat den 20. september 2018 (1)
Sag C-497/17
Œuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs (OABA)
mod
Ministre de l’Agriculture et de l’Alimentation,
Bionoor,
Ecocert France,
Institut national de l’origine et de la qualité (INAO)
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig))
»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet – forordning (EF) nr. 1099/2009 – slagtning ved særlige metoder, der er foreskrevet af religiøse ritualer – slagtning uden bedøvelse – foreneligheden med økologisk animalsk produktion som omhandlet i forordning (EF) nr. 834/2007«
Indledning
1. Tillader de gældende EU-retlige forskrifter eller er de derimod til hinder for, at det europæiske mærke »økologisk landbrug« (AB) udstedes til produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1099/2009? (2)
2. Dette er i det væsentlige det spørgsmål, der er stillet i anmodningen om præjudiciel afgørelse fra cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig).
3. Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en appel iværksat af sammenslutningen Œuvre d’Assistance aux Bêtes d’Abattoirs (herefter »OABA«) (3) med påstand om ophævelse af en dom, hvorved tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil, Frankrig) ikke gav sammenslutningen medhold i dens søgsmål vedrørende magtmisbrug i forbindelse med det stiltiende afslag fra selskabet Ecocert France (herefter »Ecocert«), der er et privatretligt certificeringsorgan, som nu handler på vegne af Institut national de l’origine et de la qualité (herefter »INAO«), på i henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 834/2007 (4) at træffe foranstaltninger, der bringer reklame for og markedsføring af produkter af mærket »Tendre France«, som er »halal«-mærkede og bærer mærket »økologisk landbrug«, til ophør.
Retsforskrifter
Forordning nr. 834/2007
4. Følgende fremgår af 1., 3., 5., 17. og 22. betragtning til forordning nr. 834/2007:
»(1) Økologisk produktion er et samlet system til landbrugsforvaltning og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på miljøområdet, stor biodiversitet, bevarelsen af naturressourcer, anvendelsen af høje dyrevelfærdsnormer og en produktionsmetode, som imødekommer visse forbrugeres ønsker om produkter, der er fremstillet ved hjælp af naturlige stoffer og processer. Den økologiske landbrugssektor spiller således en dobbelt rolle i samfundet: På den ene side forsyner den et specifikt marked, der efterkommer en forbrugerefterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side leverer den offentlige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt til udvikling af landdistrikter.
[…]
(3) De fællesskabsretlige rammer for økologisk produktion bør have som mål at skabe fair konkurrence og et velfungerende indre marked for økologiske produkter og at fastholde og retfærdiggøre forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske. Endvidere bør de sigte mod at skabe vilkår for, at denne sektor kan udvikle sig i takt med produktions- og markedsudviklingen.
[…]
(5) Derfor bør målene, principperne og reglerne for økologisk produktion fastlægges mere præcist, så de bliver mere gennemskuelige, og så forbrugernes tillid øges, og der ligeledes opnås en harmoniseret opfattelse af, hvad der forstås ved økologisk produktion.
[…]
(17) Økologisk husdyrbrug bør overholde høje dyrevelfærdsnormer og opfylde dyrs artsspecifikke adfærdsbehov, mens forvaltningen af dyrenes sundhed bør være baseret på sygdomsforebyggelse. I den forbindelse bør der især lægges vægt på opstaldningsforholdene, husdyrbrugsmetoderne og belægningsgraden. Endvidere bør der ved udvælgelsen af racer tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig til lokale forhold. Gennemførelsesbestemmelserne for animalsk produktion og akvakulturproduktion bør som minimum sikre, at bestemmelserne i den europæiske konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, og de efterfølgende henstillinger udarbejdet af konventionens stående udvalg, overholdes.
[…]
(22) Det er vigtigt at fastholde forbrugernes tillid til økologiske produkter. Der bør derfor kun dispenseres fra kravene til økologisk produktion i tilfælde, hvor det anses for berettiget at anvende særregler.«
5. Artikel 1 i forordning nr. 834/2007 med overskriften »Formål og anvendelsesområde« bestemmer følgende:
»1. Denne forordning danner grundlaget for en bæredygtig udvikling af økologisk produktion og skal samtidig sikre det indre markeds effektive funktion, garantere fair konkurrence, sikre forbrugernes tillid og beskytte forbrugernes interesser.
Forordningen fastsætter fælles mål og principper til støtte for de regler, der fastsættes i henhold til denne forordning, vedrørende:
a) alle faser af produktionen, tilberedningen og distributionen af økologiske produkter og kontrollen hermed
b) brug af betegnelser, der henviser til økologisk produktion, i forbindelse med mærkning og reklame.
2. Denne forordning gælder for følgende landbrugsprodukter, herunder også akvakulturprodukter, der markedsføres eller planlægges markedsført:
a) levende eller uforarbejdede landbrugsprodukter
b) forarbejdede landbrugsprodukter til konsum
c) foder
d) vegetativt formeringsmateriale og frø til udsæd.
[…]
3. Denne forordning gælder for erhvervsdrivende, der beskæftiger sig med enhver fase i produktionen, tilberedningen og distributionen af produkter, der er omhandlet i stk. 2.
[…]
4. Denne forordning berører ikke andre fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten vedrørende produkter omhandlet i denne artikel, f.eks. bestemmelser om produktion, tilberedning, markedsføring, mærkning og kontrol, herunder lovgivning vedrørende fødevarer og foderstoffer.«
6. Artikel 3 i forordning nr. 834/2007 fastsætter denne forordnings »[m]ål« som følger:
»De generelle mål med økologisk produktion er:
a) at etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der:
[…]
iv) overholder høje dyrevelfærdsstandarder og navnlig opfylder dyrs artsspecifikke adfærdsbehov
b) at tilstræbe at fremstille produkter af høj kvalitet
[…]«
7. Under overskriften »Særlige principper, der gælder for landbrug«, anfører artikel 5, litra h), i forordning nr. 834/2007, at økologisk landbrug bygger på det specifikke princip om, at »[d]er skal være et højt dyrevelfærdsniveau, der respekterer artsspecifikke behov«.
8. Artikel 14 i forordning nr. 834/2007, der vedrører »[r]egler for animalsk produktion«, bestemmer:
»1. Ud over de generelle regler for landbrugsproduktion i artikel 11 gælder følgende regler for animalsk produktion:
[…]
b) med hensyn til opdrætsmetoder og opstaldningsforhold:
[…]
viii) Enhver form for lidelse, herunder lemlæstelse, skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning.
[…]«
Forordning (EF) nr. 889/2008
9. Det fremgår af tiende betragtning til forordning nr. 889/2008 (5):
»Ved økologisk husdyrbrug bør det sikres, at dyrenes adfærdsmæssige behov opfyldes. I denne henseende bør staldforholdene for alle dyrearterne svare til dyrenes behov hvad angår ventilation, lys, plads og bekvemmelighed, og der bør være så rigelig plads til rådighed, at det enkelte dyr har passende bevægelsesfrihed, og dets naturlige sociale adfærd kan udvikles. Der bør fastsættes særlige regler for opstaldningsforhold og opdrætsmetoder for visse dyr, herunder bier. Med disse særlige opstaldningsforhold bør der tilstræbes et højt niveau for dyrevelfærd, der er en prioritet inden for økologisk husdyrbrug, og som derfor kan gå ud over de EF-velfærdsnormer, der gælder for landbruget i almindelighed. Ved økologiske husdyrbrugsmetoder bør det undgås, at fjerkræ opdrættes for hurtigt. Der bør derfor fastlægges særlige bestemmelser med sigte på at undgå intensive opdrætsmetoder. Fjerkræ skal således enten opdrættes, indtil de når en given mindstealder, eller komme fra langsomt voksende fjerkræracer, så der ikke i nogen af tilfældene er incitament til at anvende intensive opdrætsmetoder.«
10. Artikel 18 i forordning nr. 889/2008 med overskriften »Håndtering af dyr« bestemmer:
»1. I økologisk landbrug må der ikke rutinemæssigt foretages indgreb som f.eks. anbringelse af gummibånd på fårenes haler, kupering af hale, klipning af tænder, næbtrimning og afhorning. Den kompetente myndighed kan dog fra sag til sag tillade visse af disse indgreb, hvis det sker af sikkerhedshensyn eller for at forbedre dyrenes sundhed, velfærd eller hygiejne.
Dyrenes lidelser begrænses mest muligt, ved at der anvendes passende bedøvelse og/eller smertestillende midler, eller ved at indgrebet foretages i den mest hensigtsmæssige alder af kvalificeret personale.
2. For at bevare produkternes kvalitet og de traditionelle produktionsformer er fysisk kastrering tilladt, men kun på betingelserne i stk. 1, andet afsnit.
3. Lemlæstelse i form af klipning af bidronningernes vinger er forbudt.
4. Indladning og losning af dyr skal ske uden anvendelse af nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Der må ikke anvendes allopatiske beroligende midler før eller under transporten.«
11. Artikel 20 i forordning nr. 889/2008, der vedrører »[f]oder, der opfylder dyrenes ernæringsmæssige behov«, forbyder i stk. 5 tvangsfodring.
Forordning nr. 1099/2009
12. Af betragtningerne til forordning nr. 1099/2009 fremgår bl.a. følgende:
»(2) Aflivning kan påføre dyr smerte, psykisk belastning, angst eller anden form for lidelse, selv under de bedst mulige tekniske forhold. Visse aktiviteter i relation til aflivning kan være psykisk belastende for dyrene, og der er ulemper forbundet med enhver bedøvelsesteknik. Virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå smerte og mindske psykisk belastning og lidelse hos dyr, der slagtes eller aflives, idet der tages hensyn til bedste praksis på området og til de tilladte metoder i henhold til denne forordning. Derfor bør smerte, psykisk belastning og lidelse betragtes som undgåelige, hvis virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, overtræder en af bestemmelserne i denne forordning eller anvender tilladte metoder uden at overveje, om de afspejler den nyeste tekniske viden, og dermed uagtsomt eller forsætligt påfører dyrene smerte, psykisk belastning eller lidelse.
[…]
(4) Dyrevelfærden er en fællesskabsværdi, som er nedfældet i protokollen (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »protokol nr. 33«). Beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet er et anliggende af offentlig interesse, der påvirker forbrugernes holdning til landbrugsprodukter. En forbedring af dyrs beskyttelse på slagtetidspunktet bidrager desuden til en bedre kødkvalitet og har indirekte en positiv effekt på arbejdssikkerheden på slagterier.
[…]
(18) Ved [Rådets] direktiv 93/119/EF [af 22. december 1993 om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet (EFT 1993, L 340, s. 21)] blev der givet undtagelse fra kravet om bedøvelse i forbindelse med rituel slagtning på slagterier. Eftersom fællesskabsbestemmelserne vedrørende rituel slagtning er blevet gennemført forskelligt afhængigt af den nationale kontekst, og i betragtning af at der i nationale bestemmelser tages hensyn til forhold, der går ud over formålet med denne forordning, er det vigtigt at bibeholde undtagelsen fra kravet om, at dyr skal bedøves før slagtning, idet hver medlemsstat dog gives en vis grad af subsidiaritet. Nærværende forordning respekterer følgelig religionsfriheden og retten til at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke som omhandlet i artikel 10 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder [herefter »chartret«].
[…]
(20) Mange aflivningsmetoder er smertefulde for dyr. Det er derfor nødvendigt at bedøve dyrene, således at de mister bevidstheden og smerteopfattelsen før eller samtidig med, at de aflives. Det er kompliceret at måle manglende bevidsthed og smerteopfattelse hos et dyr, og det kan kun ske ved hjælp af en videnskabelig godkendt metodologi. Der bør dog foretages overvågning ved hjælp af indikatorer for at vurdere procedurens effektivitet i praksis.
(21) Overvågning af bedøvelsens virkning er hovedsagelig baseret på vurdering af dyrenes bevidsthed og smerteopfattelse. Ved et dyrs bevidsthed forstås først og fremmest dets evne til at føle og kontrollere sine bevægelser. Selv om der er visse undtagelser, som f.eks. elektroimmobilisering eller andre bevidst fremkaldte paralyser, kan et dyr antages at være bevidstløst, når det ikke kan stå oprejst i en naturlig stilling, ikke er vågent eller ikke viser tegn på positive eller negative følelser såsom frygt eller ophidselse. Et dyrs smerteopfattelse er først og fremmest dets evne til at føle smerte. Et dyr antages at være uden smerteopfattelse, når det ikke viser nogen reflekser eller reaktioner over for stimuli som f.eks. lyde, lugte, lys eller fysisk kontakt.
[…]
(33) Fejl i bedøvelsesprocedurerne kan føre til, at dyr lider. Denne forordning bør derfor indeholde bestemmelser om, at der skal forefindes passende reserveudstyr til bedøvelse for at minimere smerte, psykisk belastning og lidelse hos dyr.
[…]
(37) Fællesskabet tilstræber at fremme høje velfærdsstandarder i dyrebesætninger i hele verden, navnlig i forbindelse med handel. Det støtter de specifikke standarder og henstillinger vedrørende dyrevelfærd fra OIE [Verdensorganisationen for Dyresundhed], herunder om slagtning af dyr. […]
[…]
(43) Slagtning uden bedøvelse kræver et præcist halssnit med en skarp kniv for at minimere dyrenes lidelser. Derudover er der risiko for, at dyr, der ikke fastholdes mekanisk, efter at halssnittet er lagt, afbløder langsommere, og at dyrenes lidelser dermed forlænges unødvendigt. Kvæg, får og geder er de mest almindelige arter, der slagtes efter denne metode. Drøvtyggere, der slagtes uden bedøvelse, bør derfor fastholdes individuelt og mekanisk.
[…]«
13. Artikel 1 i forordning nr. 1099/2009 bestemmer, at der ved denne forordning fastsættes bestemmelser om aflivning af dyr, der avles eller holdes bl.a. med henblik på fremstilling af fødevarer.
14. Det fremgår af artikel 2 i forordning nr. 1099/2009 med overskriften »Definitioner«, at der forstås ved:
»[…]
f) »bedøvelse«: enhver bevidst fremkaldt proces, som bevirker, at et dyr, uden at det påføres smerter, mister bevidstheden og smerteopfattelsen, herunder enhver metode, som medfører øjeblikkelig død
g) »religiøst ritual«: en række handlinger i forbindelse med slagtning af dyr, som er foreskrevet af en religion
[…]
j) »slagtning«: aflivning af dyr med henblik på konsum
[…]«.
15. Artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1099/2009 med overskriften »Generelle krav til aflivning og dermed forbundne aktiviteter« har følgende ordlyd:
»Dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter.«
16. Under »[b]edøvelsesmetoder« er det i artikel 4 i forordning nr. 1099/2009 fastsat:
»1. Dyr må kun aflives efter bedøvelse i overensstemmelse med metoderne og de specifikke krav, der er knyttet til anvendelsen af disse metoder, i bilag I. Dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død.
Metoder i bilag I, der ikke medfører øjeblikkelig død […], skal så hurtigt som muligt efterfølges af en procedure, der medfører døden, som f.eks. afblødning, rygmarvsstødning, aflivning med elektrisk strøm eller langvarig eksponering for iltmangel.
[…]
4. I forbindelse med dyr, der slagtes ved særlige metoder, der er foreskrevet af religiøse ritualer, finder kravene i stk. 1 ikke anvendelse, forudsat at slagtningen finder sted på et slagteri.«
De faktiske omstændigheder i hovedsagen, det præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen
17. Den 24. september 2012 tilsendte OABA ministre de l’Agriculture, de l’Agroalimentaire et de la Forêt (minister for landbrug, fødevarer og skovbrug, herefter »landbrugsministeren«) en anmodning om at bringe reklame for og markedsføring af hakkebøffer af mærket »Tendre France«, der var »halal«-certificerede og bar mærket »økologisk landbrug«, til ophør. Samme dag anmodede OABA INAO om at udelukke anvendelsen af mærket »økologisk landbrug« på oksekød fra dyr, der var slagtet uden forudgående bedøvelse.
18. Da disse anmodninger blev stiltiende afslået, anlagde OABA ved stævning af 23. januar 2013 sag med påstand om magtmisbrug ved Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig).
19. Ved afgørelse nr. 365447 af 20. oktober 2014 (FR:CESSR:2014:365447 20141020) fastslog Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager), at EU-lovgivningen udtømmende har fastlagt reglerne om økologisk landbrugsproduktion af kvæg uden at henvise til medlemsstaternes vedtagelse af gennemførelsesbestemmelser, og uden at sådanne bestemmelser er nødvendige for deres fulde virkning. Den regeludstedende myndighed havde derfor ikke kompetence til at udstede nationale bestemmelser, der gentager, præciserer eller supplerer denne lovgivning. Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) gav følgelig ikke OABA medhold i sammenslutningens påstande, for så vidt som de tilsigtede annullation af den nationale regeludstedende myndigheds afslag på at forbyde anvendelsen af mærket »økologisk landbrug« på produkter af oksekød fra dyr, der var slagtet uden bedøvelse, eftersom udstedelsen af dette mærke og anvendelsen heraf fuldt ud reguleres ved EU-retten. Endelig hjemviste Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) sagen til tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil) til påkendelse af de i øvrigt nedlagte påstande om annullation af Ecocerts afslag på i henhold til artikel 30 i forordning nr. 834/2007 at træffe foranstaltninger til at bringe reklame for og markedsføring af produkter af mærket »Tendre France«, der var »halal«-certificerede og bar mærket »økologisk landbrug«, til ophør.
20. Ved dom af 21. januar 2016 tog tribunal administratif de Montreuil (forvaltningsdomstolen i Montreuil) ikke denne påstand til følge.
21. OABA har herefter iværksat appel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret. Denne sammenslutning har gjort gældende, at Ecocert i henhold til artikel 30 i forordning nr. 834/2007 var forpligtet til at bringe reklame for og markedsføring af de pågældende produkter til ophør, idet disse produkter ikke opfylder de ved EU-retten fastsatte krav til at bære denne betegnelse.
22. Både landbrugsministeriet og selskabet Bionoor, som distribuerer økologiske landbrugsprodukter (herefter »Bionoor«), Ecocert og INAO har nedlagt påstand om frifindelse over for OABA’s påstand.
23. For den forelæggende ret synes sagens retlige ramme, hvad angår EU-retten, for det første at udgøres af artikel 13 TEUF, for det andet af 1. og 17. betragtning til samt artikel 3, artikel 14, stk. 1, litra b), og artikel 22 i forordning nr. 834/2007 og for det tredje af artikel 4, stk. 1 og 4, samt artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1099/2009.
24. Cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles) har imidlertid anført, at der ikke er nogen bestemmelse i forordning nr. 1099/2009 eller nr. 889/2008, som udtrykkeligt definerer den eller de metoder til slagtning af dyr, som er egnede til at opfylde formålene om dyrevelfærd og mindskelse af dyrenes lidelser, som således er fastsat for økologisk produktion.
25. Der findes ikke nogen bestemmelser med henvisninger mellem dels forordning nr. 1099/2009, dels forordning nr. 834/2007 og nr. 889/2008, hvorfor den blotte tilnærmelse af disse retsakter ikke giver mulighed for at afgøre, om rituel slagtning uden forudgående bedøvelse, som er tilladt ved undtagelsen i artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009, når alle de tekniske forskrifter, som den er underlagt, er opfyldt, kan opfylde de konkrete krav til dyrevelfærd og nedsættelse af dyrs lidelser til et minimum, som foreskrives for økologisk produktion ved forordning nr. 834/2007 og forordning nr. 889/2008. Dermed opstår spørgsmålet, om den fortolkning, som de ovennævnte forordninger således er tillagt, er i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 13 TEUF.
26. Den forelæggende ret er herefter af den opfattelse, at svaret på det hævdede om, at det europæiske mærke »økologisk landbrug« ikke kan anvendes på kød, der er blevet rituelt slagtet uden forudgående bedøvelse, hvilket er af afgørende betydning for afgørelsen af denne tvist, indebærer alvorlige vanskeligheder med hensyn til fortolkningen af EU-retten.
27. Den forelæggende ret har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal de gældende EU-retlige forskrifter, der bl.a. fremgår af:
– artikel 13 [TEUF]
– [forordning nr. 834/2007], hvortil gennemførelsesbestemmelser er fastsat i [forordning nr. 889/2008]
– og [forordning nr. 1099/2009]
fortolkes således, at de tillader eller forbyder, at [det europæiske mærke] »økologisk landbrug« udstedes til produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i [forordning nr. 1099/2009]?«
28. OABA, Bionoor og Ecocert samt Den Franske Republik, Den Hellenske Republik, Kongeriget Norge og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.
29. Der blev afholdt retsmøde, som OABA og Bionoor samt Den Franske Republik og Den Hellenske Republik deltog i, den 19. juni 2018.
Bedømmelse
Problemstilling
30. Med den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse anmodes Domstolen om at besvare et alt i alt simpelt spørgsmål: Kan kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, certificeres som »økologisk landbrug«?
31. Problemet opstår, fordi selv om den lovgivning om økologisk landbrug, som finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag – der i det væsentlige udgøres af forordning nr. 834/2007 og forordning nr. 889/2008 – har til formål at sikre overholdelsen af »høje dyrevelfærdsstandarder« (6) i hele dyrets levetid (7), hvilket indebærer, at »[e]nhver form for lidelse, herunder i forbindelse med slagtning, skal holdes på et minimum« (8), fastsætter den ikke præcist de nærmere bestemmelser for at begrænse dyrenes lidelser på aflivningstidspunktet mest muligt.
32. Sagen vedrører således alene fortolkningen af de tekniske standarder, der skal overholdes i slagterileddet for udstedelse af certificeringen »økologisk landbrug«.
33. Af de grunde, som jeg vil redegøre for nedenfor, er det vigtigt at præcisere, at Domstolen således ikke strengt taget er blevet anmodet om at tage stilling til et spørgsmål om krænkelse af friheden til at udøve sin religion som det, der var omhandlet i dom fra Menneskerettighedsdomstolen af 27. juni 2000, Cha’are Shalom Ve Tsedek mod Frankrig (CE:ECHR:2000:0627JUD002741795). Domstolen anmodes heller ikke om direkte at tage stilling til foreneligheden mellem standarden »økologisk landbrug« og »halal«-certificeringen, idet sidstnævnte ikke indtil videre svarer til en præcis specifikation bl.a. med hensyn til anvendelsen af bedøvelse inden dyrenes aflivning.
Sagen vedrører ikke direkte et spørgsmål om tilsidesættelse af retten til frit at udøve sin religion
34. I hovedsagen, og selv om den forelæggende ret ikke har ønsket at komme ind på dette område, er spørgsmålet om overholdelse af retten til frit at udøve sin religion, bl.a. i lyset af chartrets artikel 10, blevet rejst.
35. Bionoor har i sit skriftlige indlæg navnlig gjort gældende, at såfremt det måtte blive fastslået, at certificeringerne »økologisk landbrug« og »halal« er uforenelige, vil dette berøre muslimers kollektive ret til frit at udøve deres religion i henhold til dels artikel 9, sammenholdt med artikel 14, i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter »EMRK«), dels chartrets artikel 10. Bionoor har i denne henseende henvist til den ovennævnte dom i sagen Cha’are Shalom Ve Tsedek mod Frankrig. Ifølge Bionoor har EU-lovgiver – ved ikke at forbyde, at mærket »økologisk landbrug« påføres produkter, der er »kosher«- eller »halal«-certificerede – villet sikre en positiv forpligtelse til at garantere den effektive overholdelse af religionsfriheden.
36. Denne argumentation, som hvad angår hovedsagen hviler på det synspunkt, at muslimer udsættes for en begrænsning af deres religionsfrihed, såfremt det måtte blive fastslået, at certificeringerne »økologisk landbrug« og »halal« ikke kan anvendes samtidigt, finder jeg langt fra overbevisende.
37. Det er i denne henseende min opfattelse, at den forelagte problemstilling klart adskiller sig fra den, der var omhandlet i ovennævnte dom i sagen Cha’are Shalom Ve Tsedek mod Frankrig.
38. Det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved denne dom fastslog, at »[v]ed at indføre en undtagelse fra princippet om forudgående bedøvelse af dyr bestemt til slagtning ha[vde] national ret foretaget en konkretisering af statens positive forpligtelse til at sikre den effektive overholdelse af religionsfriheden« (§ 76). Den præciserede desuden, at »[d]er kun ville være tale om en krænkelse af friheden til at udøve sin religion, hvis forbuddet mod at udføre rituel slagtning gjorde det umuligt for ultraortodokse jøder at spise kød fra dyr slagtet efter de religiøse forskrifter, de mente var gældende« (§ 80).
39. I den foreliggende sag, og til forskel fra rituel slagtning, som foretages i forbindelse med den muslimske offerfest som omhandlet i artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1099/2009, som den sag, der gav anledning til dom af 29. maj 2018, Liga van Moskeeën en Islamitische Organisaties Provincie Antwerpen m.fl. (9), drejede sig om, er muslimers mulighed for at efterleve en religiøs forskrift imidlertid ikke omhandlet her. Muligheden for at konsumere produkter, der både er »økologisk landbrug« og »halal«-certificerede, vedrører ikke som sådan udøvelsen af en »religiøs skik« og er således ikke omfattet af udøvelsen af religionsfriheden, der er fastsat i chartrets artikel 10 og EMRK’s artikel 9, som udtryk for en religiøs overbevisning.
40. Personer, der for at overholde visse religiøse forskrifter ønsker at anskaffe sig produkter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, har nemlig altid et alternativ, der respekterer deres religiøse overbevisning (10). Selv om det måtte fastslås, at rituel slagtning uden forudgående bedøvelse er forbudt inden for økologisk landbrug, ville borgere af jødisk eller muslimsk tro stadig kunne anskaffe sig kosher- eller halalkød, og selve kernen af retten til religionsfrihed vil derfor ikke være tilsidesat. De vil blot være forhindret i at konsumere kosher- eller halalcertificeret kød, der er mærket »økologisk landbrug«. Den omstændighed, at der ikke rådes over kød mærket »økologisk landbrug« fra slagtninger, hvor der ikke er sket bedøvelse, berører ikke som sådan de religiøse forskrifter, der ikke kræver, at der kun må indtages produkter, der hidrører fra økologisk landbrug. Der er heller ikke nogen »ret« til at have adgang til produkter, som er mærket »økologisk landbrug«. Det bemærkes i øvrigt, at de sagsøgte parter på ingen måde i hovedsagen har gjort gældende, at forbuddet mod, at de fremstiller og markedsfører produkter, der på samme tid er »halal« og »økologisk landbrug«-certificerede, i sig selv er uforeneligt med den religiøse overbevisning, som forbrugere af produkter mærket »halal« har.
41. Denne konklusion synes ved nærmere eftertanke så meget desto mere at gælde, fordi det forelagte spørgsmål ikke så meget går på, om certificeringerne »halal« og »økologisk landbrug« er forenelige, men snarere, om en »økologisk landbrug«-certificering kan udstedes for produkter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, hvilket efter min opfattelse i sidste ende er et helt andet spørgsmål.
Sagen giver ikke Domstolen anledning til at tage stilling til spørgsmålet om forudgående bedøvelse ud fra et dyrevelfærdssynspunkt (11) eller om rækkevidden af mærket »halal«
42. Ud over den omstændighed, at den foreliggende sag ikke direkte synes at vedrøre en tilsidesættelse af religionsfriheden, omhandler den heller ikke spørgsmålet om forudgående bedøvelse ud fra et dyrevelfærdssynspunkt eller spørgsmålet om den generelle forenelighed af certificeringerne »økologisk landbrug« og »halal«.
43. For det første mener jeg ikke, at der kan være tvivl om, at selv om enhver aflivning er problematisk ud fra et dyrevelfærdssynspunkt, kan anvendelsen af bedøvelsesmetoder, i hvert fald teoretisk set og således som et pænt antal videnskabelige undersøgelser (12) viser, bidrage til at mindske lidelserne, når brugen heraf sker under de rette betingelser.
44. For det andet bemærkes, at selv om hovedsagen omhandler muligheden for at tildele produkter mærket »halal« en »økologisk landbrug«-certificering, er det spørgsmål, som i sidste ende er omhandlet i den foreliggende sag, muligheden for, at produkter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse – som efter min opfattelse er en mulighed, der reelt er problematisk ud fra et dyrevelfærdssynspunkt – kan omfattes af certificeringen »økologisk landbrug« (13).
45. Det fremgår således af sagsakterne, at »halal«-certificeringen indtil videre kun giver meget lidt information om den slagtemetode, der reelt anvendes.
46. Som Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg, og således som den har bekræftet under retsmødet, er der i Europa (14) og i hele verden inden for de muslimske samfund divergerende holdninger til accepten af reversibel bedøvelse eller bedøvelse umiddelbart efter afblødning. Med hensyn til det specifikke spørgsmål, om foreneligheden af rituel slagtning med brugen af visse bedøvelsesmetoder, er der i øjeblikket ikke ensartethed i den praksis, som følges af »halal«-certificeringsorganerne i medlemsstaterne.
47. I denne henseende kan det med lethed forstås, at der med hensyn til at oversætte religiøse krav, hvis accept og rækkevidde pr. definition er åbne for forskellige fortolkninger (15) og som vanskeligt egner sig til en standardisering, ikke findes et europæisk regelsæt, der definerer og regulerer de krævede specifikationer for rituel slagtning, uanset om det er kosher eller halal. Selv om der synes at være konsensus om, at det dyr, der skal slagtes, efter forskrifterne i den muslimske tro »skal være levende eller anses for levende« på slagtetidspunktet for at kunne anses for halal (16), kan det navnlig ikke heraf nødvendigvis udledes, at enhver form for bedøvelse inden slagtning er forbudt.
48. Som det er blevet anført i forbindelse med den foreliggende sag, er visse repræsentanter for det muslimske trossamfund (17) af den opfattelse, at bedøvelse med el eller enhver anden lignende bedøvelsesmetode inden slagtning, der ikke har indvirkning på dyrets vitale funktioner, navnlig ikke på blodomløbet (hvilket indebærer, at dyret kunne komme til bevidsthed igen, hvis afblødningen ikke havde fundet sted), er i overensstemmelse med forskrifterne i den muslimske tro.
49. De nationale bestemmelser definerer heller ikke begrebet rituel slagtning. Mærkninger til certificering af, at et produkt er kosher eller halal, fastlægges og forvaltes generelt af certificeringsorganer, der er tilknyttet religiøse autoriteter, og ikke af de regeludstedende myndigheder (18).
50. Den praksis, som certificeringsorganerne følger, er derfor meget forskellig. Nogle certificeringsorganer henviser således i deres specifikationer til, at slagtning skal være sket med forudgående bedøvelse, mens andre blot kræver et højt dyrevelfærdsniveau, uden nærmere præcisering med hensyn til bedøvelse. Dertil kommer, at inden for samme certificeringsorgan varierer brugen af forudgående bedøvelse fra en dyreart til en anden.
51. Følgelig findes der i øjeblikket på markedet produkter, der er mærket »halal«, som hidrører fra slagtning af dyr med forudgående bedøvelse. Det har ligeledes vist sig, at kød fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, distribueres i det traditionelle kredsløb, uden at forbrugerne informeres herom (19). I sidste ende siger påførelsen af et »halal«-mærke på produkter kun meget lidt om brugen af bedøvelse ved slagtningen af dyrene, og i givet fald om den valgte bedøvelsesmetode.
Besvarelse af det præjudicielle spørgsmål
52. Som den forelæggende ret meget rigtigt har anført, findes der ikke nogen bestemmelser med henvisninger mellem de forskrifter, der regulerer henholdsvis økologisk produktion på den ene side og slagtning af dyr på den anden side.
53. I mangel af en sådan henvisning kan to fortolkninger overvejes.
54. Den første, som støttes af Ecocert, Bionoor og den franske regering, går ud på, at de relevante bestemmelser ikke er til hinder for udstedelse af »økologisk landbrug«-mærket til produkter fremstillet af dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse.
55. Selv om forordning nr. 834/2007 stiller krav om »højere dyrevelfærdsstandarder« for økologisk produktion, er hverken denne forordning eller forordning nr. 889/2008 om dens gennemførelse udtrykkeligt til hinder for, at reglen om forudgående bedøvelse ikke overholdes på det særlige område for rituel slagtning.
56. Rituelle slagtninger, som for at overholde visse religiøse forskrifter undtagelsesvis tillades ved forordning nr. 1099/2009, såfremt alle de foreskrevne tekniske forskrifter er opfyldt, kan opfylde formålene om dyrevelfærd og mindskelse af dyrs lidelser, som indgår blandt de formål, der forfølges med økologisk produktion.
57. Den anden fortolkning, som støttes af Kommissionen og OABA samt den græske og den norske regering, består i en teleologisk og systematisk læsning af de gældende regler. Den hviler i det væsentlige på den betragtning, at formålene om beskyttelse af dyrenes velfærd og mindskelsen af dyrs lidelser, herunder i forbindelse med slagtning, derimod kræver, at der ikke udstedes et sådant mærke til produkter fra rituelle slagtninger.
58. Fortalerne for denne anden tilgang har bl.a. gjort gældende, at beskyttelsen af dyrenes velfærd udgør et formål af almen interesse, hvis betydning fremgår af artikel 13 TEUF. Nødvendigheden af at dyrevelfærden overholdes, er nævnt både i forordning nr. 1099/2009, som bl.a. fastsætter princippet om bedøvelse inden aflivningen, og i forordning nr. 834/2007, der gør mindskelsen af dyrs lidelser til et vigtigt krav for økologisk landbrug.
59. Ifølge disse parter er det med den mulighed, der gives ved artikel 4, stk. 4, i forordning 1099/2009 for at foretage rituelle slagtninger, tilsigtet at forfølge sundhedspolitiske formål og sikre ligelig respekt for religiøs tro og traditioner, og den er betinget af overholdelse heraf. Denne fravigelse indgår ikke i og er uden forbindelse med de »højere dyrevelfærdsstandarder«, som skal gælde for udstedelsen af »økologisk landbrug«-mærket i henhold til forordning nr. 834/2007 (bl.a. dennes artikel 3 og 5). Fortalerne for denne anden tilgang har ligeledes gjort gældende, at udstedelse af »økologisk landbrug«-certificeringen til produkter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse, er en tilsidesættelse af princippet om forbrugernes tillid til økologiske produkter, hvortil denne forordning henviser i dens artikel 1 samt i 3., 5. og 22. betragtning hertil.
60. I det følgende vil jeg for det første redegøre for indholdet af de standarder, der regulerer økologisk animalsk produktion ud fra et dyrevelfærdsbeskyttelsessynspunkt, således som de følger af bestemmelserne i forordning nr. 834/2007, sammenholdt med bestemmelserne i forordning nr. 889/2008, og deres relation til reglerne på området for slagtning af dyr således som de følger af bl.a. forordning nr. 1099/2009. På baggrund heraf vil jeg for det andet redegøre for, hvorfor disse regler, selv i lyset af kravet om overholdelse af højere dyrevelfærdsstandarder, ikke efter min opfattelse er til hinder for udstedelse af »økologisk landbrug«-mærket til produkter fra dyr, der er slagtet uden forudgående bedøvelse.
De standarder, der regulerer økologisk landbrug, og deres relation til reglerne på området for slagtning af dyr
61. For at bistå den løbende udvikling på markedet for økologiske produkter (20) har EU siden 1991 lovgivet på området for økologisk produktion ved at kræve, at de erhvervsdrivende underlægger sig en omfattende ordning med normer og kontrol.
62. I lighed med dens forgængere, forordning (EØF) nr. 2092/91 (21) og (EF) nr. 392/2004 (22), tager forordning nr. 834/2007 sigte på oprettelsen af et samlet system for landbrugsdrift og fødevareproduktion, der kombinerer bedste praksis på de forskellige områder (miljø, biodiversitet, bevarelse af naturressourcer og høje dyrevelfærdsstandarder).
63. I lighed med forordning nr. 834/2007 henviser den nye forordning (EU) 2018/848 (23), der finder anvendelse fra den 1. januar 2021, i første betragtning hertil, bl.a. til at »[ø]kologisk produktion spiller […] en dobbelt rolle i samfundet, hvor den på den ene side forsyner et specifikt marked, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side leverer offentligt tilgængelige goder, der bidrager til beskyttelsen af miljøet og dyrs velfærd samt landdistriktsudvikling«.
64. Det kan ikke reelt bestrides, at økologiske produkter og ikke-økologiske produkter inden for EU-retten er omfattet af forskellige retlige ordninger, idet de førstnævnte er underlagt forskrifter om produktion, der er strengere end dem, der gælder for de sidstnævnte produkter (24).
65. Blandt de formål, der forfølges med, og prioriteterne inden for økologisk landbrug, har Domstolen allerede fremhævet den betydning, der skal tillægges fødevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse. Det er således nødvendigt at fastholde forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske (25). Derved og således som det præciseres i artikel 23, stk. 1, i forordning nr. 834/2007 tillader denne forordning i forbindelse med mærkning af og reklame for landbrugsprodukter kun brug af betegnelser for økologisk produktion for produkter fremstillet i overensstemmelse med kravene i denne forordning.
66. Hvad angår dyrevelfærdsbeskyttelse er det utvivlsomt, at forordning nr. 834/2007 har til formål at underlægge økologisk landbrug en række standarder, der sikrer et højere niveau af beskyttelse af dyrs velfærd end det, der kan kræves i forbindelse med konventionelt landbrug. Således bestemmer denne forordnings artikel 3, litra a), nr. iv), at det med økologisk produktion tilsigtes at etablere en bæredygtig forvaltning af landbruget, der »overholder høje dyrevelfærdsstandarder (26)«. Nævnte forordnings artikel 5, litra h), anfører endvidere, at økologisk landbrug tilsigter, at »[d]er skal være et højt dyrevelfærdsniveau (27), der respekterer artsspecifikke behov«.
67. Det må imidlertid konstateres, at selv om den relevante lovgivning er relativt detaljeret med hensyn til opstaldningsforhold (jf. artikel 10-12 i forordning nr. 889/2008, som bl.a. henviser til bilag III til samme forordning) og opdræt (jf. bl.a. om foranstaltningerne vedrørende »håndtering af dyr« denne forordnings artikel 18) af dyr, som økologisk landbrug skal opfylde, idet den fastsætter standarder, der går langt videre end de europæiske standarder, der gælder for såkaldt konventionelt landbrug, forbliver den tavs om de standarder, der gælder for slagtning af dyr. Navnlig er der ingen bestemmelser i nævnte forordning, der som sådan forbyder slagtning uden bedøvelse.
68. Artikel 14, stk. 1, litra b), nr. viii), i forordning nr. 834/2007 bestemmer blot, at enhver form for lidelse, herunder lemlæstelse, skal holdes på et minimum i hele dyrets levetid, herunder i forbindelse med slagtning (28).
69. Denne tavshed om de nærmere bestemmelser for slagtning i forordning nr. 834/2007 og i gennemførelsesforordning nr. 889/2008 kan efter min opfattelse kun fortolkes som en indikation af, at der om dette spørgsmål henvises til de almindelige bestemmelser i forordning nr. 1099/2009, der regulerer aflivning af dyr, navnlig de bestemmelser, der finder anvendelse på dyr, der avles eller holdes med henblik på fremstilling af fødevarer (29).
70. Efter min opfattelse følger dette implicit, men nødvendigvis af artikel 1, stk. 4, i forordning nr. 834/2007, der bestemmer, at denne forordning ikke berører andre EU-retlige bestemmelser vedrørende produkter, der omfattes af dens anvendelsesområde. Bestemmelserne i forordning nr. 1099/2009 indgår i disse bestemmelser.
71. Det bemærkes indledningsvis, som ordlyden angiver, at sidstnævnte forordning har til formål at fastsætte fælles regler i EU for beskyttelse af dyrenes velfærd på slagte- eller aflivningstidspunktet. I modsætning til den lovgivning, der er en del af »hygiejnepakken« fra 2006 (30), vedrører forordning nr. 1099/2009 netop beskyttelsen af dyrenes velfærd i forbindelse med deres aflivning.
72. Nævnte forordning er, som det fremgår af fjerde betragtning hertil, baseret på den betragtning, at beskyttelsen af dyrenes velfærd på slagtetidspunktet er et anliggende af offentlig interesse (31).
73. Tilsvarende opstiller dens artikel 3, stk. 1, et generelt krav om, at dyr skal skånes for enhver undgåelig smerte, psykisk belastning eller lidelse under aflivning og dermed forbundne aktiviteter.
74. Med andre ord fastsætter og indarbejder forordning nr. 1099/2009 selv kravene til dyrevelfærd. I mangel af præciseringer i den lovgivning, der specifikt omhandler økologisk landbrug, er det denne forordnings almindelige bestemmelser, der skal finde anvendelse.
75. Selv om det i medfør af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 1099/2009 er princippet om slagtning efter bedøvelse – efter de metoder og krav, som er beskrevet i bilag I til denne forordning – som finder anvendelse, fastsætter samme forordnings artikel 4, stk. 4, imidlertid en undtagelse for rituel slagtning uden bedøvelse af dyrene på slagterier.
76. Som anført i 18. betragtning til forordning nr. 1099/2009, anerkender forordningens artikel 4, stk. 4, rituelle slagtninger uden bedøvelse, forudsat at slagtningen finder sted på et slagteri og for at respektere visse religiøse forskrifter, idet der heri er fastsat en undtagelse til den almindelige regel i artikel 4, stk. 1, hvorefter dyrene kun aflives efter bedøvelse.
77. Som Domstolen allerede har fastslået, »udgør beskyttelsen af dyrenes velfærd hovedformålet, som forfølges af forordning nr. 1099/2009, og især af forordningens artikel 4, stk. 4, således som det fremgår af selve titlen og anden betragtning til denne forordning« (32).
78. Denne undtagelse indebærer imidlertid ikke, at den undtagelsesordning, der gælder for rituel slagtning, ser bort fra dyrevelfærden.
79. Sådanne slagtninger skal nemlig altid i medfør af forordning nr. 1099/2009 udføres under betingelser, der sikrer, at dyrenes lidelser begrænses.
80. Det anføres således bl.a. i anden betragtning til forordning nr. 1099/2009, at »[v]irksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå smerte og mindske psykisk belastning og lidelse hos dyr, der slagtes eller aflives, idet der tages hensyn til bedste praksis på området og til de tilladte metoder i henhold til denne forordning«. Det fremgår af 43. betragtning til den nævnte forordning, at »[s]lagtning uden bedøvelse kræver et præcist halssnit med en skarp kniv for at minimere dyrenes lidelser«. I henhold til samme forordnings artikel 9, stk. 3, og artikel 15, stk. 2, første afsnit, skal dyrene desuden fastholdes individuelt og ikke »før den person, der er ansvarlig for bedøvelsen eller afblødningen, er klar til at bedøve eller afbløde dyrene så hurtigt som muligt«. Endelig følger det af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1099/2009, at »[h]vis dyr i medfør af artikel 4, stk. 4, aflives uden forudgående bedøvelse, kontrollerer de ansvarlige for slagtningen systematisk, at de ikke viser tegn på bevidsthed eller smerteopfattelse, før de løses fra fastholdelse, og ikke viser tegn på liv, før de behandles eller skoldes«.
81. I sidste ende ligger to dyrevelfærdsbeskyttelsesordninger tæt op ad hinanden: Den principielle ordning, hvorefter der skal ske forudgående bedøvelse, og undtagelsesordningen (begrundet i ønsket om af religiøse grunde at tillade, at der ikke anvendes bedøvelse). Det er inden for hver af disse ordninger, at det påhviler virksomhedsledere eller enhver, der er involveret i aflivning af dyr, at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå smerte og mindske psykisk belastning og lidelse hos dyr, der slagtes eller aflives (jf. anden betragtning til forordning nr. 1099/2009).
82. Det synes således en smule selvmodsigende at henvise til forordning nr. 1099/2009 – også selv om denne lovgivning end ikke indeholder nogen henvisning til »høje dyrevelfærdsstandarder« – for at gøre gældende, at bedøvelse i henhold til dens artikel 4, stk. 1, er blevet ophøjet til et princip, og på samme tid antage, at denne henvisning ikke længere har betydning med hensyn til undtagelsen fra forudgående bedøvelse, som er omhandlet i samme forordnings artikel 4, stk. 4.
83. Det følger heraf, at det generelle formål om at overholde »høje dyrevelfærdsstandarder« stedse er overholdt, uanset hvilken slagtemetode der anvendes. Jeg mener ikke, at princippet om forudgående bedøvelse i forordning nr. 1099/2009 fører til den konklusion, at kravet om »høje dyrevelfærdsbeskyttelsesstandarder« nødvendigvis indebærer, at slagtning skal finde sted med forudgående bedøvelse.
84. I mangel af oplysninger om de forpligtelser, der påhviler de pågældende virksomhedsledere, såsom de ganske præciserede forpligtelser, som lovgiver har ønsket at fastsætte for opstaldningsforholdene (jf. tiende betragtning til forordning nr. 889/2008), kan økologisk produktion efter min opfattelse ikke underlægges strengere regler for slagtning af dyr end dem, der er fastsat ved de almindelige regler om dyrevelfærd på aflivningstidspunktet.
85. Sammenfattende er der ingen bestemmelse i forordning nr. 834/2007 eller forordning nr. 889/2008, der udtrykkeligt definerer den eller de metoder til slagtning af dyr, som er egnet til at opfylde formålene om dyrevelfærd og mindskelse af dyrenes lidelser. I mangel af en præcisering med hensyn til de nærmere regler for slagtning, der anbefales i lovgivningen om økologisk landbrug, skal der ske henvisning til samtlige regler for dyrenes velfærd på aflivningstidspunktet, i den foreliggende sag forordning nr. 1099/2009. I denne forbindelse kan reglerne om rituel slagtning ikke udelukkes.
Muligheden for i medfør af de gældende regler at udstede mærket »økologisk landbrug« til produkter fra slagtning uden bedøvelse
86. Idet forordning nr. 834/2007 og nr. 889/2008 ikke opstiller nogen betingelse med hensyn til bedøvelse forud for aflivning for at være berettiget til anvendelse af betegnelsen »økologisk landbrug«, kan de ikke forbyde en praksis med rituel slagtning.
87. Idet disse forordninger har til formål at fastsætte præcise standarder, som produkter, for at blive certificeret som værende fra økologisk landbrug, skal opfylde, har jeg vanskeligt ved at se, hvordan det i alvor kan hævdes, at denne lovgivnings tavshed med hensyn til en eventuel anvendelse af slagtning uden bedøvelse kan anses for at være hel tilfældig. Efter min opfattelse skyldes lovgivningens tavshed herom ikke en forglemmelse, og den blotte henvisning til den sammenhæng, som lovgivningen er udarbejdet i (33), kommer ikke nødvendigvis den fortolkning, som støttes af OABA i hovedsagen, til hjælp.
88. En række supplerende grunde bringer mig til at forsvare denne konklusion.
89. Indledningsvis, og i forlængelse af det ovenfor anførte, bemærkes, at visse former for praksis for husdyrhold udtrykkeligt forbydes eller begrænses i de bestemmelser, der regulerer økologisk landbrug, navnlig artikel 18 i forordning nr. 889/2008. Denne bestemmelse fastsætter nemlig, at visse former for praksis for håndtering af dyr principielt er forbudt (lemlæstelse) eller stærkt begrænset (anbringelse af gummibånd på fårenes haler, kupering af hale, klipning af tænder, næbtrimning, afhorning og fysisk kastrering). Tilsvarende forbyder denne forordnings artikel 20, som omhandler foder, tvangsfodring af dyr.
90. Endelig skal det ligeledes fremhæves, at selv om der ikke er fastsat en forpligtelse til forudgående bedøvelse af husdyr omfattet af forordning nr. 1099/2009, fastsætter artikel 25h, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 710/2009 af 5. august 2009 om ændring af forordning nr. 889/2008 for så vidt angår økologisk produktion af akvakulturdyr og tang (34), at »[v]ed slagtning skal fiskene straks gøres bevidstløse og følelsesløse«.
91. Endelig synes tavsheden i lovgivningen om økologisk landbrug vedrørende spørgsmålet om rituel slagtning så meget desto mindre at skyldes en forglemmelse, eftersom dette spørgsmål længe (35) har været kendt og anerkendt i lovgivningen vedrørende slagtning af dyr, og eftersom »slagtning« af dyr gentagne gange er nævnt i denne lovgivning (36).
92. Det bemærkes, at selv om visse dyrebeskyttelsesforeninger, bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsdokument, der ledsager forslaget om ændring af forordning nr. 834/2007 (37), har udtrykt ønske om en ændring af lovgivningen om økologisk landbrug i retning af et generelt krav om bedøvelse af dyr, inden de slagtes (38), forbliver forordning nr. 2018/848, som for nylig er trådt i kraft, tavs om, hvorvidt der skal ske anvendelse af bedøvelse eller ej.
93. På baggrund af ovenstående betragtninger er jeg af den opfattelse, at »økologisk landbrug«-certificeringen ikke kan nægtes for produkter fra slagtning af dyr uden bedøvelse.
94. I denne henseende finder jeg ikke de øvrige teleologiske og systemiske argumenter, der er fremført i forbindelse med nærværende sag til støtte for den modsatte opfattelse, overbevisende.
95. For det første synes argumentet om overholdelse af »princippet om forbrugernes tillid« til økologisk mærkede produkter, som der bl.a. henvises til i 3., 5. og 22. betragtning til samt artikel 1 i forordning nr. 834/2007, ikke at kunne tiltrædes. For så vidt som den hævdede umulighed af at påføre mærket »økologisk landbrug« på produkter fra dyr slagtet uden bedøvelse ikke udtrykkeligt følger af den lovgivning, der regulerer de standarder, der finder anvendelse på økologisk landbrug, kan dette princip ikke være tilsidesat, når et mærke er blevet udstedt i overensstemmelse med den gældende lovgivning.
96. Beskyttelsen af forbrugernes tillid til produkter, der er mærket som økologiske, kræver ganske vist – som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning nr. 834/2007 – at der ikke må anvendes stoffer og forarbejdningsmetoder, der kan være vildledende med hensyn til produktets sande karakter. Denne tillid ødelægges imidlertid kun i tilfælde, hvor der sker overtrædelse af klare krav, som økologisk landbrug udtrykkeligt er underlagt. Således som jeg har forklaret ovenfor, synes udelukkelsen af anvendelsen af bedøvelse på slagtetidspunktet – med hensyn til den gældende lovgivning – imidlertid ikke automatisk at medføre en fuldstændig udelukkelse fra at være berettiget til betegnelsen »økologisk landbrug« for de pågældende produkter.
97. Desuden skal det ligeledes bemærkes, at EU-lovgivningen om fødevareinformation til forbrugerne – i dens nuværende form og på trods af forbrugernes stigende interesse for slagtevilkårene for dyr (39) – ikke i øjeblikket indeholder nogen specifik angivelse af slagtevilkårene for dyr (40).
98. At konkludere, på denne baggrund, at der under henvisning til EU-retten er en uforenelighed mellem certificering af »kosher« og »halal« på den ene side og mærket »økologisk landbrug« på den anden side, tilføjer en betingelse, som ikke er fastsat i gældende ret. Dette ville betyde, at praktiserende jøder og muslimer, som ønsker adgang til økologiske produkter og at være omfattet af de garantier, som disse produkter frembyder med hensyn til kvalitet og fødevaresikkerhed, nægtes dette.
99. Selv om det forhold, at det ikke er muligt at kumulere »økologisk landbrug«-certificeringen og betegnelserne »kosher« eller »halal«, således ikke direkte er problematisk med hensyn til udøvelse af religionsfriheden, synes det derimod at hindre muligheden for forbrugere af kosher eller halal at anskaffe sig produkter, der er omfattet af de garantier, som »økologisk landbrug«-certificeringen giver.
100. Selv om det for det andet, som Domstolen har fastslået i dom af 5. november 2014, Herbaria Kräuterparadies (C-137/13, EU:C:2014:2335, præmis 46), ikke kan nægtes, at »EU-retten [ikke] garanterer […], at en erhvervsdrivende kan markedsføre sine produkter med alle de betegnelser, som denne betragter som fordelagtige med henblik på at fremme salget af dem«, kan dette imidlertid ikke gøres gældende over for en erhvervsdrivende, som har overholdt samtlige krav i den gældende lovgivning.
101. I denne henseende kan man ikke se bort fra det argument, som bl.a. Ecocert har fremført, hvorefter et certificeringsorgan ikke kan indføre betingelser for at opnå en »økologisk landbrug«-certificering, der ikke fremgår af den relevante lovgivning. Nærmere bestemt bemærkes, at certificeringsorganet, forudsat at de bestemmelser, der regulerer vilkårene for opdræt og slagtning af dyr for at opnå mærket »økologisk landbrug«, er overholdt, i princippet er forpligtet til at udstede dette mærke uden at tilføje betingelser, der ikke er opstillet i gældende ret. Det ville, såfremt udstedelse ikke sker, være problematisk både med hensyn til den frie udveksling af økologiske produkter inden for EU som omhandlet i artikel 34 i forordning nr. 834/2007 og med hensyn til retten til fri erhvervsudøvelse.
102. Denne konklusion tilsidesætter ikke artikel 13 TEUF.
103. Det står ganske vist fast, at beskyttelse af dyrenes velfærd udgør et berettiget formål, der er af almen interesse, hvis betydning bl.a. er kommet til udtryk ved medlemsstaternes vedtagelse af protokol (nr. 33) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til EF-traktaten, i henhold til hvilken Fællesskabet og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dyrs velfærd ved fastlæggelsen og gennemførelsen af bl.a. politikker inden for landbrug og transport. Denne protokol svarer nu til artikel 13 TEUF, som er en af EUF-traktatens almindelige bestemmelser, der er anført i traktatens første del, der omhandler principperne (41).
104. Det er imidlertid min opfattelse, at lovgiver med vedtagelsen af den pågældende lovgivning, navnlig forordning nr. 1099/2009, som regulerer dyrevelfærdsstandarderne på aflivningstidspunktet, har tilsigtet at foretage en afvejning mellem religionsfriheden og dyrenes velfærd. Ikke alene, som nævnt ovenfor, ser denne forordning ikke bort fra dyrevelfærden, men den tillader i øvrigt kun undtagelsesvis brugen af rituel slagtning og på betingelser, som er nøje fastsat i forordningens artikel 4, stk. 4.
Forslag til afgørelse
105. Henset til ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer det præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af cour administrative d’appel de Versailles (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Versailles, Frankrig), således:
»Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, sammenholdt med artikel 13 TEUF, skal fortolkes således, at de ikke forbyder udstedelsen af det europæiske mærke »økologisk landbrug« til produkter fremstillet af dyr, som uden forudgående bedøvelse har været genstand for en rituel slagtning, der er foretaget under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i forordning nr. 1099/2009.«