Language of document :

Appel iværksat den 2. februar 2022 af Den Europæiske Investeringsbank til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 24. november 2021 i sag T-370/20, KL mod Den Europæiske Investeringsbank

(Sag C-68/22 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (ved G. Faedo og I. Zanin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: KL

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

Rettens dom i sag T-370/20 ophæves.

Hvis Domstolen finder, at sagen er moden til påkendelse, gives EIB medhold i sine påstande i første instans.

KL tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har EIB fremsat to anbringender.

Det første anbringende, der er opdelt i fire led, vedrører fejlagtig fortolkning af EIB’s interne regler om invaliditet.

For det første begik Retten en retlig fejl med hensyn til begrebet invaliditet, således som dette er fastsat i artikel 46-1 i overgangsbestemmelserne vedrørende pensionsordningen for EIB’s ansatte (herefter »overgangsbestemmelserne«) og artikel 11.1 i EIB’s administrative bestemmelser. Ved at fastslå, at begrebet invaliditet i disse artiklers forstand skal fortolkes således, at det omfatter en ansat ved EIB, som af et invaliditetsudvalg, der er blevet nedsat af EIB, er blevet erklæret uegnet til at genoptage sit arbejde eller et tilsvarende arbejde ved denne institution, misforstod Retten ordlyden og indholdet af EIB’s interne regler og anlagde en fortolkning, der er i strid med formålet med invaliditetspensionen som social beskyttelsesforanstaltning.

For det andet begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at de af EIB nedsatte invaliditetsudvalg ikke har kompetence til at tage stilling til, om en ansat ved EIB er i stand til at udøve aktiviteter uden for EIB på det almindelige arbejdsmarked.

For det tredje begik Retten en retlig fejl ved at fortolke overgangsbestemmelsernes artikel 46-1 og artikel 11.1 i de administrative bestemmelser på grundlag af en analogislutning ud fra artikel 78 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union.

For det fjerde begik Retten en retlig fejl ved at forkaste den af EIB foreslåede fortolkning af overgangsbestemmelsernes artikel 51-1 og ved at undlade at fortolke denne artikel i sammenhæng med overgangsbestemmelsernes artikel 46-1.

Det andet anbringende, der er opdelt i to led, vedrører en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder på to punkter.

For det første begik Retten en retlig fejl, idet den fastslog, at visse dokumenter fra invaliditetsudvalget var retligt bindende, selv om de ikke var blevet underskrevet af samtlige medlemmer af dette udvalg.

For det andet foretog Retten en fejlagtig bedømmelse af indholdet af invaliditetsudvalgets udtalelse, idet den fastslog, at invaliditetsudvalget havde erklæret, at sagsøgeren ikke var i stand til at gøre tjeneste ved EIB, selv om det af flere formularer, som var underskrevet af samtlige medlemmer af dette udvalg, fremgik, at sagsøgeren ikke er invalid.

____________