Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. november 2018 – Brian Holohan m.fl. mod An Bord Pleanála (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irlande) – Irland)

(Sag C-461/17) 1

[Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper – bevaring af vilde dyr og planter – vejanlægsprojekt – passende vurdering af indvirkningen på miljøet – begrundelsespligtens omfang – direktiv 2011/92/EU – vurdering af visse projekters indvirkning – bilag IV, punkt 3 – artikel 5, stk. 3, litra d) – rækkevidden af begrebet »de væsentligste alternativer«]

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irlande)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Brian Holohan, Richard Guilfoyle, Noric Guilfoyle og Liam Donegan

Sagsøgt: An Bord Pleanála

Procesdeltager: National Parks and Wildlife Service (NPWS)

Konklusion

Artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at en »vurdering« dels skal identificere alle de levesteder og arter, for hvilke en lokalitet er beskyttet, dels identificere og undersøge såvel virkningerne af det foreslåede projekt på de arter, der findes på denne lokalitet, men som ikke er opført for denne lokalitet, som virkningerne på de levesteder og arter, der findes uden for denne lokalitets grænser.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 i direktiv 92/43, skal fortolkes således, at den giver den kompetente myndighed mulighed for at tillade en plan eller et projekt, som overlader det til bygherren efterfølgende at fastlægge visse parametre vedrørende anlægsfasen, såsom byggepladsens placering og transportveje, såfremt der i tilladelsen med sikkerhed fastsættes tilstrækkeligt strenge krav, som sikrer, at disse parametre ikke skader lokalitetens integritet.

Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 i direktiv 92/43, skal fortolkes således, at hvis den kompetente myndighed afviser konklusionerne i en videnskabelig udtalelse, som argumenterer for, at der skal indsamles yderligere oplysninger, skal vurderingen indeholde en detaljeret og udtrykkelig begrundelse, der kan skabe sikkerhed for, at der ikke består nogen rimelig videnskabelig tvivl om virkningerne af de påtænkte arbejder på den berørte lokalitet.

Artikel 5, stk. 1 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet samt bilag IV dertil skal fortolkes således, at de pålægger bygherren at give oplysninger, som udtrykkeligt behandler de væsentlige indvirkninger, som vedkommendes projekt kan have på de arter, som er identificeret i den vurdering, der skal foretages i henhold til disse bestemmelser.

Artikel 5, stk. 3, litra d), i direktiv 2011/92 skal fortolkes således, at bygherren skal give oplysninger om indvirkningerne på miljøet såvel i forhold til den valgte løsning som i forhold til alle de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til vedkommendes valg i det mindste under hensyn til deres indvirkning på miljøet, uanset om et sådant alternativ er blevet forkastet på et tidligt tidspunkt.

____________

1 EUT C 338 af 9.10.2017.