Sag T-378/07

CNH Global NV

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om et EF-varemærke, der består af en kombination af farverne rød, sort og grå anvendt på de ydre overflader af en traktor – absolut registreringshindring – fornødent særpræg ikke opnået ved brug – artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94 (nu artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 207/2009)«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der mangler fornødent særpræg, er beskrivende eller af almindelig karakter – undtagelse – fornødent særpræg opnået ved brug – afgrænsning af den relevante kundekreds

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 3)

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der mangler fornødent særpræg, er beskrivende eller af almindelig karakter – undtagelse – fornødent særpræg opnået ved brug – vurderingskriterier

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 3)

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, der mangler fornødent særpræg, er beskrivende eller af almindelig karakter – undtagelse – fornødent særpræg opnået ved brug – fastslået brug i Fællesskabet i sin helhed

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 3)

1.      For at et varemærke har fået fornødent særpræg ved brug i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker kræves, at i det mindste en betydelig andel af den relevante kundekreds på grund af mærket identificerer varen eller tjenesteydelsen som hidrørende fra en bestemt virksomhed. Denne identifikation skal foretages i kraft af den brug, der er gjort af tegnet som varemærke, og dermed i kraft af tegnets art og virkning, der gør det egnet til at adskille den pågældende vare fra andre virksomheders.

Afgrænsningen af den relevante kundekreds er knyttet til en undersøgelse af de påtænkte købere af de omhandlede varer, idet det er i forhold til disse, at varemærket skal udøve sin grundlæggende funktion. En sådan afgrænsning skal således foretages på grundlag af varemærkers grundlæggende funktion, som er at garantere oprindelsen af den vare eller tjenesteydelse, der er omfattet af varemærket, over for forbrugeren eller den endelige bruger, som dermed sættes i stand til uden risiko for forveksling at adskille varen eller tjenesteydelsen fra varer eller tjenesteydelser med en anden oprindelse.

(jf. præmis 28, 29 og 38)

2.      Ved afgørelsen af, om det omhandlede tegn i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker har fået særpræg som følge af den brug, der er gjort deraf, skal der foretages en samlet vurdering af de elementer, som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere de pågældende varer eller tjenesteydelser som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille disse varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.

Ved vurderingen af, om et varemærke har fået fornødent særpræg som følge af den brug, der er gjort deraf, kan der bl.a. tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette varemærke, størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante omsætningskredse, der identificerer varerne eller tjenesteydelserne som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket, samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger.

(jf. præmis 31 og 32)

3.      Spørgsmålet, om et varemærke har opnået fornødent særpræg ved brug i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, fastslås ud fra Fællesskabet i sin helhed, således som dette så ud på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om registrering af EF-varemærket, med undtagelse af den del af Fællesskabet, hvor det ansøgte varemærke allerede fra begyndelsen havde et sådant særpræg. Det er således på dette område, som omfatter områderne i de ti nye medlemslande, som tiltrådte Den Europæiske Union som følge af udvidelsen den 1. maj 2004, at i det mindste en betydelig andel af den relevante kundekreds på baggrund af det ansøgte varemærke skal kunne identificere de omhandlede varer som hidrørende fra en bestemt virksomhed.

(jf. præmis 48)