PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

14. maj 2008

Sag F-95/06

Adrien Taruffi

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesårene 2004 og 2005 – personalerepræsentanter – prioritetspoint«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Adrien Taruffi i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af dels Kommissionens afgørelser om fastsættelse af sagsøgerens samlede antal point og om ikke at opføre ham på listen over tjenestemænd forfremmet til lønklasse B*10 i forfremmelsesåret 2004, dels afgørelsen om fastsættelse af sagsøgerens samlede antal point i forfremmelsesåret 2005.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – akt der indeholder et klagepunkt – forfremmelsesordning indført af Kommissionen – afslutning af forfremmelsesrunden ved en retsakt, der indeholder en afgørelse, hvorved der opstilles en liste over forfremmede tjenestemænd, og en afgørelse, hvorved tjenestemændene tildeles et antal point – selvstændige afgørelser, der kan gøres til genstand for et særskilt eller et samlet søgsmål

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, art. 45 og art. 90, stk. 2)

3.      Tjenestemænd – forfremmelse – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

1.      Under en forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en hensyntagen til kumulerede fortjenester, som gengives ved point, der opsamles år efter år, og hvor forfremmelsesrunden afsluttes ved en retsakt, der efter sin art er kompleks i den forstand, at den vedrører to særskilte afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, nemlig en om udfærdigelse af forfremmelseslisten og en anden om fastsættelse af det samlede antal point, hvorpå den første ovennævnte afgørelse støttes, udgør ansættelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point en selvstændig retsakt, der kan være genstand for en klage og i givet fald en retssag inden for rammerne af de i vedtægten forudsatte retsmidler.

En tjenestemand, der er opført på forfremmelseslisten, kan derfor, hvis han anfægter det samlede antal point, ansættelsesmyndigheden har tildelt ham, og dermed endog den saldo, der bevares til de efterfølgende år, indgive en klage og i givet fald anlægge en retssag mod den retsakt, hvorved pointene blev tildelt, og som har bindende og endelige retsvirkninger for ham.

Det kan ligeledes tænkes, at en tjenestemand, der ikke blev forfremmet, og som ikke ønsker at anfægte den manglende forfremmelse i den pågældende runde, men udelukkende den manglende tildeling af et bestemt antal point, der ikke vil få ham til at nå forfremmelsestærsklen, kan indlede en identisk procedure.

I øvrigt kan en tjenestemand, der ikke er forfremmet på grund af et – angiveligt uberettiget – utilstrækkeligt antal point, og som dermed ligger under forfremmelsestærsklen, rette sin klage mod både ansættelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point og afgørelse om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet.

De individuelle afgørelser, hvorved prioritetspoint tildeles eller afslås, udgør forberedende og forudgående forvaltningsakter, der er nødvendige for den endelige afgørelse om, hvilke tjenestemænd der skal forfremmes, og for den særskilte og selvstændige retsakt, som den indeholder, nemlig fastsættelsen af det samlede antal point. De kan ikke være genstand for et selvstændigt annullationssøgsmål, men gyldigheden heraf kan altid efterprøves inden for rammerne af et søgsmål til prøvelse af den endelige afgørelse.

Tjenestemanden kan til gengæld ikke bestride lovligheden af den afgørelse, hvorved hans prioritetspoint fastsættes, inden for rammerne af søgsmålet til prøvelse af den endelige afgørelse, hvorved hans samlede antal forfremmelsespoint fastsættes, hvis han ikke har anlagt sag til prøvelse af hans bedømmelsesrapport, eftersom hans prioritetspoint beregnes ud fra den bedømmelse, han har fået i rapporten.

(jf. præmis 59-64)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 90-93, 96-98 og 106.

2.      Inden for rammerne af den forfremmelsesordning, som Kommissionen har indført, afgiver forfremmelsesudvalget en begrundet udtalelse, når det foreslår ansættelsesmyndigheden at tildele prioritetspoint i appelleddet. Herved er en manglende begrundelse for dens forslag om at afslå tildeling af sådanne point ikke i strid med vedtægtens artikel 25, stk. 2, da et sådant forslag ikke er en akt, der indeholder et klagepunkt.

(jf. præmis 91-93)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, Buendía Sierra mod Kommissionen, præmis 143 og 144.

3.      Ansættelsesmyndigheden, der råder over en vid skønsbeføjelse ved forfremmelser, var ikke forpligtet til i forfremmelsesåret 2004 at tildele tjenestemænd tæt på forfremmelsestærsklen de point, de manglede for at kunne forfremmes, før den nye karrierestruktur, der blev indført ved forordning nr. 723/2004 om ændring af tjenestemandsvedtægten og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, trådte i kraft.

(jf. præmis 114)